Under folkeoplysningsloven kan man udover tilskud til almindelig undervisning, undervisning for personer med handicap, instrumentalundervisning og foredrag også tilbyde debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæggelsesformer.
Alle foreninger skal afsætte 10 procent af deres samlede tilskud til debatskabende aktiviteter. Anvender man ikke hele beløbet, skal det resterende beløb betales tilbage til kommunen. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at beslutte, at man kan gemme og overføre midler fra ét år til næste år. Tjek med din kommune.
Hvad er debatskabende aktiviteter?
Der er stor frihed for foreningen til at planlægge både form og indhold for de debatskabende aktiviteter. Afgørende er det, at deltagerne inddrages aktivt og har mulighed for at deltage i en debat om emner. Hensigten er, at en debat er mere end det almindelig foredrags mulighed for at stille et par spørgsmål.
Emnerne skal have interesse for fællesskabet og sættes ind i en samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme. Det kan de fleste emner faktisk leve op til med mindre det er meget snævert fagstof. Ligesom ved al anden aktivitet under folkeoplysningsloven må aktiviteten ikke indeholde agitation, behandling, underholdning, valgkampagner, forkyndelse eller udbredelse af overtro. Det er ok for eksempel at invitere nogle politikere til at debattere et bestemt emne, men det må ikke være et vælgermøde.
Aktiviteterne skal være åbne for alle, og de skal annonceres offentligt.
Der er ingen grund til stå alene med arbejdet omkring et 10 %-arrangement. Aktiviteterne må gerne laves i samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner osv. Hvis man samarbejder med et andet oplysningsforbund, kan man for eksempel slå pengene sammen og dermed få mulighed for at lave et større arrangement. Andre typer organisationer kan bidrage med økonomi, oplægsholdere, deltagere, annoncering eller noget helt andet.
Administration og afregning
10 % midlerne kan afregnes på andre udgifter end lærer- og lederløn. Man kan altså bruge hele beløbet på annoncer i lokalavisen eller til leje af lokale, hvis resten er på plads, må man også gerne aflønne oplægsholderen med tilskuddet.
Der er dog grænser for, hvad I må bruge penge til. 10 %-puljen må ikke anvendes til befordring af deltagere, forplejning og overnatning, materiel af blivende karakter, handicapbetingede udgifter og entréudgifter.
Der skal aflægges et særskilt regnskab for arrangementerne. Hvis I har samarbejdspartnere, skal det af regnskabet tydeligt fremgå, hvor stor en andel (ressourcemæssig, økonomisk o. lign.) hver partner har i arrangementet.
Inspiration
En debat behøver ikke at bestå af oplæg fra én eller flere personer med efterfølgende spørgsmål fra deltagerne. Der er mange muligheder for at lave anderledes debatter. Her er et lille udvalg af forskellige former for debat.
Cafédebatten er en debatform, som giver mulighed for at splitte en stor gruppe deltagere op i mindre grupper, som diskuterer et fælles tema eller forskellige delaspekter af temaet.
Gadeløb/skattejagt/natløb med en konkurrence indlagt kan sætte et emne i historisk, litterært, politisk, miljømæssigt eller kulturelt perspektiv.
Bytinget eller rollespil- man vælger nogle personer ud til at være henholdsvis fortalere, opposition, borgmester, "byrødder", teknisk forvaltning, virksomhed, en relevant organisation/græsrødder der er for eller imod en problemstilling, der skal træffes beslutning om.
"Horisont i virkeligheden"- der gås i dybden med og skabes debat om et aktuelt baggrundstema fra nyheder, tv, eller radio, som medierne som oftest kun bruger få minutter på.
Koncert og debat- musikken kan lægge op til debat, hvor der f.eks. tages udgangspunkt i Folkehøjskolernes Sangbog med spørgsmålet: "Hvad kan vi bruge Grundtvig til i dag?".
Teater- en teaterforestilling kan laves som debatteater, hvor emnet er en aktuel problematik, f.eks. integration. Skuespillerne kan være både danskere og indvandrere, så de to fronter synliggøres, kommer til udtryk og begge bliver hørt.
Mobilt debatcentrum på en båd, i en bus, pølse- eller togvogn - det mobile kan udnyttes til at tale om noget mobilt eller noget, der bevæger sig som trafik, bymiljø, byplanlægning og arkitektur, vand og havneområder m.v.
Fyraftensmøder- hvis folk ikke kommer til debatten, må debatten komme ud til folk, f.eks. ud på arbejdspladserne.
Alle foreninger har mulighed for at lave anderledes aktiviteter end almindelig undervisning og/eller foredrag for en del af tilskuddet. Hensigten med de fleksible tilrettelæggelsesformer er, at give foreningerne mulighed for at eksperimentere med tilrettelæggelsen og finde nye og spændende måder at tilbyde læringsaktiviteter på. Der er mange muligheder, for eksempel:
Studiecirkler
Studieværksteder
Spørg eksperten
Fjernundervisning - e-læring
Workshops
Kombinerede forløb og fag, fx med undervisere der kan dække flere fag i forskellige workshops
Ung-ældre undervisning
Man må maksimum bruge 36 % af det samlede tilskud på fleksible tilrettelæggelsesformer. Det svarer til 40 % af tilskuddet, når man har fratrukket 10 % til debatskabende aktiviteter. Når man bruger tilskud på fleksible tilrettelæggelsesformer, må man bruge tilskuddet til andre udgiftstyper end lærer/lederløn, og når I aflønner, skal I ikke følge lønbekendtgørelsen.
Betingelserne for fleksible tilrettelæggelsesformer er:
Det skal adskille sig fra almindelig aftenskoleundervisning.
Deltagerne skal være tilknyttet et hold.
Der skal være deltagerbetaling.
Ved fjernundervisning skal mindst 30 % af timerne gennemføres i fællesskab
Lederhonorar må højst udgøre 20 % af det samlede tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer.
Lønbekendtgørelsen gælder ikke.
Kommunen kan yde supplerende tilskud til handicappede, til undervisnings der forudsætter små hold og til særlige grupper - ligesom ved almindelig undervisning.
Tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer må bruges på:
Løn til underviser, leder, instruktør, kursusvært eller anden form for ledelse af aktivitet
Udgifter til etablering af internetadgang for undervisere på fjernundervisningshold
Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi
Annoncering
Lokaleudgifter
Alle andre udgiftstyper skal dækkes af aftenskolen. I praksis vil det sige, at
alle andre udgiftstyper dækkes via deltagerbetalingen. Aftenskolen bestemmer selv udgifterne pr. hold ogpr. deltager. Lov og bekendtgørelse indeholder ikke loft over, hvor store beløb inden for det kommunale tilskud, som aftenskolen kan anvende pr. time, men kommunen kan i sin tilskudsmodel fastlægge regler herom. Overordnet gælder, at det samlede tilskud ikke må overstige 1/3 af aftenskolens samlede udgifter nævnt ovenfor.
I forhold til afregning af de fleksible tilrettelæggelsesformer, samt hvordan de indgår i efterfølgende års tilskud skal fremgå af kommunens tilskudsmodel. Kommunernes landsforening (KL) har sammen med Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) udarbejdet en række anbefalinger til kommunerne om afregning af de fleksible tilrettelæggelsesformer:
Opgørelse af timetallet sker som ved almindelig undervisning - lektioner á 45 min.
Ved fjernundervisning beregnes det antal lektioner, der tilbydes deltagerne i undervisningen
De tilskudsberettigede udgifter afregnes i forhold til kommunens tilskudsbrøker
De tilskudsberettigede udgifter er de faktisk afholdte udgifter - dog højst antal lektioner x et beløb, der beregnes pga. taksten til lærer/lederløn ved almindelig undervisning.
Taksten beregnes på grundlag af satsen til lærer- og lederløn ved almindelig undervisning.
Taksten beregnes én gang årligt på baggrund af den forventede lønudvikling og udmeldes af KL.
Det er ifølge folkeoplysningsloven muligt at få tilskud til aktiviteter for børn og unge, også selv om foreningens primære formål ikke er at udbyde sådanne aktiviteter.
I folkeoplysningslovens kapitel 2, § 5 hedder det, at "en folkeoplysende forening kan tilbyde virksomhed efter både kapitel 4 og kapitel 5. Folkeoplysningsudvalget afgør ud fra en vurdering af foreningens hovedvirksomhed, om foreningen skal betragtes som en folkeoplysende forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, eller som en folkeoplysende forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde".
I de tilfælde, hvor en forening tilbyder aktivitet efter begge definitioner, skal foreningen opfylde de krav til foreningsdannelse, der stilles til deres hovedvirksomhed. Er man således primært en aftenskole, skal foreningen leve op til de krav om foreningsdannelse og administration af tilskud, der fremgår af lovens kapitel 4.
En forening kan altså søge tilskud efter både kapitel 4 og kapitel 5. Det modtagne tilskud skal altid anvendes og afregnes efter den tilskudsform, hvortil de er bevilget. Hvis man som aftenskole modtager tilskud efter lovens kapitel 5, skal disse også anvendes og afregnes efter lovens regler og forskrifter for kapitel 5.
Drejer det sig om aktivitet eller undervisning for børn og voksne sammen, vil tilskudsregler og så videre stadig tilhøre folkeoplysningslovens kapitel 4, mens rene aktiviteter for børn og unge hører under folkeoplysningslovens kapitel 5. Loven fastslår i § 2, stk. 2 disse to muligheder.
Når det drejer sig om undervisning af børn og voksne sammen, er der ikke i loven nærmere specificeret en maksimumsgrænse for antallet af børn (under 18 år) på holdene. Det skal blot stå i et rimeligt forhold til antallet af voksne. Her vil det være en god idé at spørge kommunen eller folkeoplysningsudvalget, hvis man er i tvivl om, hvordan det fortolkes lokalt.
I folkeoplysningslovens forstand er undervisning defineret, ved at virksomheden af en lærer, som aflønnes i overensstemmelse med de centralt fastsatte lønregler. Tilskuddet til undervisning er bundet til nedbringelse af udgifterne til lærer- og lederløn. Loven giver ikke mulighed for undervisning af rene børnehold efter kapitel 4.
Folkeoplysende virksomhed, der ikke forestås af en lærer, kaldes aktivitet, og er det, der foregår efter lovens kapitel 5. Tilskuddet her er ikke bundet til bestemte udgiftstyper, for eksempel løn til lærere. Et aktivitetstilskud kan således anvendes frit inden for de regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune.
Er man I tvivl, kan man altid rette henvendelse til kommunens sagsbehandler eller konsulent på området og hør nærmere om de kommunale betingelser og regler for aktivitet efter folkeoplysningslovens kapitel 5.
Formålet med FVU er at tilbyde voksne med utilstrækkelige grundlægggende færdigheder i dansk og matematik supplerende viden og færdigheder. Niveauet efter endt uddannelse svarer til 9. - 10. klasse.
FVU dansk indenholder fagene stavning, læsning og skriftlig fremstilling. Der er fire trin på FVU Dansk. Hvert trin har et forløb på mellem 40 - 80 lektioner a 45 minutter.
FVU matematik indeholder fagene - talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Der er to trin på FVU matematik. Trin 1 har et forløb på 40 - 80 lektioner a 45 minutter. Trin 2 et forløb på 60 - 80 lektioner a 45 minutter.
I forbindelse med undervisningen tilbydes vejledning. For at kunne påbegynde et FVU forløb, skal kursisten først gennem en samtale med uddannelsesstedet for at afklare, om hun/han er i målgruppen. Herefter skal kursisten testes med henblik på at placere hende/ham på det rette trin.
Efter hvert kan kursisten aflægge prøve.
Formålet med undervisningen er at afhjælpe og begrænse vanskeligheder og forbedre mulighederne for den ordblinde for at klare sig i sammenhænge, der kræver skriftsproglige færdigheder.
Kursister, der ønsker at deltage i ordblindeundervisning, skal gennem en samtale med uddannelsesinstitutionen for at afklare om hun/han er i målgruppen. Herefter aflægger hun/han en test, der skal afklare kursistens særlige vanskeligheder.
Uddannelsesinstitutioner kan udbyde moduler på 80 lektioner a 45 minutter. Kursisten kan efter udløb af et undervisningsmodul visiteres til et nyt modul, såfremt det anses for sandsynligt at kursisten yderligere kan forbedre sine kundskaber.
Der er knyttet vejledning til undervisningen.
For at kunne udbyde FVU og ordblindeundervisning kræves en driftsoverenskomst med det lokale VUC, som står for at koordinere udbuddene og sikre at der udbydes undervisning bredt. En række uddannelsesinstitutioner kan udbyde FVU og ordblindeundervisning herunder daghøjskoler, sprogcentre og aftenskoler.
Ledere skal have de nødvendige kvalifikationer for at forestå FVU og ordblindeundervisning, herunder viden om indberetning i særlige IT systemer. Lærerne skal have de nødvendige faglige kvalifikationer/uddannelser, herunder kurser på diplomniveau for henholdsvis FVU Dansk, FVU matematik og ordblindeundervisning.
Hvis I som afdeling udbyder FVU, ordblindeundervisning, Kompenserende specialundervisning skal I selv tegne en overenskomst med Dansk Erhverv.
Kompenserende specialundervisning er for borgere, der lider af fysiske og/eller psykiske handicaps, og som ved hjælp af særlig undervisning kompenseres for deres handicap, således at de bliver bedre i stand til at klare sig i hverdagen. Der kan for eksempel være tale om særlig tilrettelagt svømmeundervisning og rideundervisning for borgere med afasi, alvorlige skader i bevægeapparatet eller lignende.
Se desuden bekendtgørelsen og lovteksten.
Deltagerne skal visiteres til undervisningen af hjemkommunen og optagelse på hold finder sted efter samtale med uddannelsesinstitutionen. Det er individuelt hvor meget undervisning, den enkelte kursist visiteres til.
For at kunne udbyde undervisning kræves en driftsoverenskomst med kommunen, hvoraf det fremgår hvilke vilkår, der er i forhold til undervisning og eventuelt transport. Ligeledes skal der af driftsoverenskomsten fremgå hvilken overenskomst for løn- og ansættelse, der følges.
Ledere og lærere skal i følge loven have de nødvendige administrative og faglige kompetencer. Det vil blandt andet sige, at læreren skal have faglig uddannelse indenfor det område, de underviser i.
Hvis I som afdeling udbyder FVU, ordblindeundervisning, Kompenserende specialundervisning skal I selv tegne en overenskomst med Dansk Erhverv.