LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookBilleder er en vigtig del af markedsføringsarbejdet i LOF. Billeder viser, hvem vi er, hvad vi kan og er med til at punktere myter om aftenskolerne.
Det er vigtigt kun at bruge billeder til markedsføring, som du har lov til at bruge. For det er dyrt at krænke ophavsretten. Via lof.dk/umbraco har du adgang til din egen afdelings billeder og til fællesmappen med billeder, der må bruges i alle afdelinger.
Mangler du billeder til markedsføring, har LOF's landsorganisation en aftale med Colorbox om download af billeder, som må bruges i hele organisationen. Hvis du har fundet et specifikt billede, du gerne vil bruge, så send id-nummeret til lw@lof.dk - vær dog opmærksom på, at aftalen gælder et begrænset antal billeder til download om året.
Får du taget egne billeder i din afdeling, så husk at sikre dig, at du må bruge dem. Det kan du gøre med denne formular til flere samtykker eller denne formular med et enkelt samtykke.
Hvis du mangler en dygtig fotograf, kan du fx kontakte JIMA Visuals info@jimavisuals.dk Du kan se priserne for 2025.
Du kan læse mere om brug af billeder på internettet hos Datatilsynet.
Laver du markedsføringsmaterialer i Canva, kan du bruge programmets billedbank.