LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv, 1620 København V
LOF på FacebookHer får du inspiration til en mail, du kan sende ud til undervisere for at få fingre i deres CV.
Kære underviser
Vi beder alle vores undervisere om at skrive en kort præsentation af sig selv til vores hjemmeside.
Det er ikke et klassisk CV med eksamenspapirer og jobhistorik, men en personlig tekst, hvor du fortæller lidt om:
hvad du underviser i
hvorfor det er vigtigt eller spændende for dig
hvilken baggrund du har for at undervise i det
hvad deltagerne kan glæde sig til hos dig
Du behøver ikke skrive mere end 5-10 linjer – og du må meget gerne skrive i en enkel og personlig stil, som du taler. Brug gerne korte sætninger og linjeskift, så teksten er nem at læse.
Her er nogle eksempler på begyndelser:
“Jeg underviser i... fordi...”
“Min interesse for... begyndte, da...”
“På mit hold arbejder vi med...”
Når du har skrevet din tekst, sender du den tilbage til mig – sammen med et billede af dig selv. Så sørger vi for at lægge det hele op på hjemmesiden.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.