LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på Facebook3. juni 2023 danner Brogaarden i Middelfart rammen om årsmødet i LOF’s landsorganisation.
16. maj 2023
Med en formiddag med inspiration til interessevaretagelse og kulturpolitik og en eftermiddag med beretning, debat, indkomne forslag og valg kan vi se frem til en spændende dag.
Inspiration til et stærkere LOF
Hvordan kan vi i LOF sætte en dagsorden, styrke organisationens gennemslagskraft og blive endnu mere synlige i offentligheden? Det er tre helt centrale spørgsmål at finde svar på som en del af LOF’ strategi. Vi har derfor inviteret en af landets førende eksperter indenfor interessevaretagelse, kommunikationsrådgiver Benjamin Rud Elberth til at holde oplæg til årsmødet.
Vi skal også have et spændende kig ind i maskinrummet i arbejdet med at definere og formulere den liberale kulturpolitik sammen med kulturpolitisk ordfører i Venstre, Jan E. Jørgensen.
Forslag og debat
Der er i skrivende stund tre indkomne forslag, der skal behandles på årsmødet.
A: Forslag om ekstern anonym brugerundersøgelse, forslagsstiller Jette Christensen, LOF Frederikssund.
B: Forslag om fritagelse for deltagelse i afdelingsfællesskab, forslagsstiller Erik Ladefoged, LOF Nordfyn.
C: Forslag om valgperiode for formand og næstformand, forslagsstiller Karin Dahl, LOF Holbæk-Lejre.
Du kan læse de tre forslag i deres fulde ordlyd.
Præsentation af kandidater
Forretningsudvalget har besluttet, at personer, der på årsmødet stiller op til valg til formand, næstformand eller medlem af landsstyrelsen, kan få en kort præsentation sendt ud til årsmødets deltagere forud for årsmødet.
Ønsker du at gøre brug af dette tilbud, skal præsentationen være indsendt til pph@lof.dk senest mandag den 22. maj kl. 9.00. Her er der mulighed for at præsentere sig med en tekst på maks. 20 linjer samt et foto. Det er vigtigt at præcisere, at dette er et tilbud, der ikke erstatter muligheden for at kunne opstille sig som kandidat på selve årsmødet.