Guide: bliv godkendt til at lave annoncer med politisk indhold på Facebook

Guide: bliv godkendt til at lave annoncer med politisk indhold på Facebook

13. marts 2025

Har du også oplevet at få afvist en annonce på Facebook for et foredrag, en debat eller et kursus med en politisk vinkel? Så kan en løsning være at blive godkendt til at køre annoncer om sociale mærkesager, valg eller politik.

Her er en trin-for-trin guide:

  1. Identificer, om jeres annoncer falder ind under reglerne

Facebook kræver godkendelse for annoncer, der omhandler sociale mærkesager, valg eller politik. Det inkluderer fx annoncer, der:

  • Omtaler samfundsmæssige spørgsmål (fx klima, sundhed, uddannelse)
  • Opfordrer til handling i forhold til lovgivning eller politik
  • Promoverer debat om politiske emner

Hvis jeres annoncer kun handler om kurser, events eller generel oplysning uden en samfundspolitisk vinkel, er godkendelse ikke nødvendig.

  1. Gennemfør Facebooks identitetsbekræftelse

For at kunne køre sådanne annoncer, skal en administrator af jeres Facebook-side gennemgå en identitetsbekræftelse:

  • Gå til Facebooks identitetsbekræftelse
  • Upload et gyldigt ID (pas eller kørekort)
  • Facebook sender en bekræftelseskode med post, som skal indtastes for at fuldføre processen
  • Når godkendt, kan personen administrere politiske annoncer for jeres aftenskole
  1. Tilføj en ansvarsfraskrivelse til jeres Facebook-side

Når en administrator er godkendt, skal I oprette en ansvarsfraskrivelse for jeres annoncer:

  • Gå til IndstillingerAnnoncekonti
  • Under Annoncer om sociale mærkesager, valg eller politik vælger I "Opsæt ansvarsfraskrivelse"
  • Oplysninger om jeres organisation (fx CVR-nummer) kan være påkrævet
  • Facebook godkender typisk ansvarsfraskrivelsen inden for et par dage
  1. Mærk annoncerne korrekt

Når I opretter en annonce, skal I:

  • Vælge kategorien Sociale mærkesager, valg eller politik
  • Sikre, at annoncen indeholder et “Betalt af”-felt med jeres aftenskoles navn
  1. Overhold regler og rapportering

Facebook kræver, at politiske annoncer opbevares i deres annoncearkiv i 7 år, så I skal sikre, at jeres annoncer overholder deres politikker.

Hvis det driller, så kontakt Mads Bergmann, der har hjulpet andre afdelinger med opsætningen. 

Mindeord for Kaj Ove Jørgensen

  • 26. juni 2025 - LOF’s afholdte og dygtige bogholder Kaj Ove Jørgensen sov stille ind mandag aften efter kort tids sygdom. Kaj Ove kom fast på sekretariatet...

51 anbefalinger skal lette foreningslivet for regler og bureaukratisk bøvl

  • 24. juni 2025 - Et bredt udsnit af foreningslivet i Danmark har arbejdet målrettet på en række anbefalinger, der skal lette området for regler og bureaukrat...

Sommerferie på sekretariatet

  • 23. juni 2025 - Sekretariatet holder sommerferie i ugerne 29, 30 og 31.