LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookLOF’s Landsorganisation
Vesterbrogade 35
DK-1620 København V
CVR-nr.: 1 0 3 0 5 0 1 2
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte LOF's kontor, hvis du har spørgsmål til undervisning, aktiviteter og arrangementer.
Tilmelding og betaling
Når du har tilmeldt dig og betalt, modtager du en kvittering samt information (reservation) om startdato, mødegange, mødetid og sted.
Betalinger bliver foretaget i DKK - danske kroner.
Du betaler med kreditkort eller MobilePay via hjemmesiden. Vær opmærksom på, at du først er tilmeldt, når vi har modtaget din betaling. Husk at gemme din kvittering.
Hvis et kursus eller aktivitet ikke bliver oprettet pga. få tilmeldte eller andre forhold, tilbydes du et alternativt kursus/aktivitet - eller du får pengene retur. Ved overtegning kommer du på en venteliste.
Framelding
Framelding med tilbagebetaling af deltagergebyr kan uanset årsag ske indtil 2 uger før kursusstart, dog fratrækkes et administrationsgebyr på 100 kr. Herefter er tilmeldingen bindende og kursusgebyret kan ikke refunderes.
Samme regler gælder for foredrag.
Tilbagebetaling kan ikke ske i tilfælde af deltagerens eget valg om ophør i løbet af kursusperioden.
Ved ture og udflugter kan afmelding ske, indtil 2 uger før arrangementet eller senest inden sidste frist for tilmelding (hvis der er en tilmeldingsfrist. Tilmeldingsfrist har altid førsteprioritet), dog fratrækkes et administrationsgebyr på 100 kr. ved refusion af deltagerbetalingen. Herefter er tilmeldingen bindende og deltagergebyret kan ikke refunderes.
Hvis holdet/arrangementet aflyses, tilbagebetales deltagergebyret automatisk.
Manglende betaling betragtes ikke som afmelding til et kursus/foredrag/aktivitet.
Ny underviser, aflysninger/forlængelser pga. sygdom samt ændring af undervisningssted berettiger ikke til tilbagebetaling, hvis deltageren ønsker at stoppe pga. af dette.
Køb af foredrag, kurser og lignende via hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2.
Betaling med kreditkort
Når du foretager din bestilling og betaling, vil alle indtastede oplysninger blive SSL krypteret via en sikker linje, som er godkendt af PBS International A/S. Du kan læse mere om betaling og sikkerhed på nettet hos PBS.
Betalingen bliver hævet ved bestilling af aktiviteten.
Moms
Aktiviteter under oplysningsforbund/aftenskole er ikke omfattet af momsreglerne. Der beregnes derfor ikke moms af prisen.
Udgifter til kursusmaterialer
Deltagerbetalingen omfatter ikke kursusmaterialer. Udgifter til kursusmateriale betales direkte til underviseren.
Gavekort
Gavekort købt på siden er gyldigt i 3 år fra købsdato.
Undervisningssteder
Vi benytter såvel kommunale og private lokaler samt naturen til vores aktiviteter. Sted vil fremgå af hjemmesiden og din tilmeldingsmail.
Mødegange
Du kan altid se de aktuelle mødegange på hjemmesiden ved at søge på dit holdnummer. Der kan fremkomme aflyste mødegange, der ikke fremgår, hvis aktiviteten lige er blevet aflyst, eller hvis vi ikke har fået information om ændringer.
Aflysning pga. sygdom eller andet
Hvis en underviser bliver syg/forhindret, så vil underviseren som udgangspunkt selv informere deltagerene via vores undervisernet. Andre gange er det vores administration, der skriver mail/SMS til deltagerne om aflysning. Den aflyste mødegang erstattes i slutningen af periode. Hvis der fx ikke er plads til flere mødegang pga. fx sommerferie, så refunderes beløbet for de mødegange, der ikke er afholdt. Deltagernes egen sygdom giver ikke ret til refundering af deltagerbeløb.
Reklamationsret
Der er ikke reklamationsret på aftenskoleaktiviteter.
Lektionstid
En lektion svarer til 45 minutters undervisning, det vil sige at:
Evt. pauser ligger udover disse tider og planlægges af underviseren og/eller aftales på det enkelte hold. På enkelte hold er der ikke pauser.
Hensyntagende undervisning på små hold
Vi tilbyder en række små hold med ’hensyntagende undervisning’ for deltagere, med højst 7 eller 8 deltagere (afhængig af kommune), der af hensyn til det faglige udbytte på det pågældende hold, har behov for at blive undervist på mindre hold. Er du besværet af fx en dårlig ryg, gigt, bevægelseshæmmet eller lignende – eller ord-/talblind, svagsynet, svagthørende eller døv, er du velkommen på vores små hensyntagende hold.
Alle deltagere på hensyntagende hold skal skrive under på, at de har dette behov. Erklæringen (kaldes handicaperklæring) skal underskrives på første mødegang. Vi afgør ikke, om du har dette behov for hensyntagende undervisning - det gør du selv - og du underskriver på 'tro og love'. Vi gemmer erklæringen, hvis kommunen vil se den.
Ferie og fridage
Ferier og fridage følger normalt skolernes feriekalender.
Forbehold for fejl
Selv om vi arbejder ihærdigt for at undgå fejl - så kan det desværre ske. Derfor tager vi forbehold for fejl i information, priser, ændrede regler for offentlige tilskud samt manglende oplysninger, aflysninger, lærerskift og ændring af undervisningstid eller sted.
Privatlivspolitik og it-sikkerhedspolitik
LOF er ansvarlig for de data og oplysninger vi beder dig om, når du tilmelder dig vores aktiviteter. For at passe godt på dine data har vi lavet en politik for, hvordan vi behandler dem. Vores persondatapolitik er ment som en hjælp til at forstå, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem samt hvad vi anvender dem til. Du kan her læse vores privatlivspolitik.
Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med eller vil klage over et kursus købt hos os, bedes du henvende dig pr. mail på lof@lof.dk
Hvis dette ikke er tilfredsstillende, har du mulighed for at indgive en klage til Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Ved indgivelse af en klage skal du oplyse foreningens e-mail lof@lof.dk
Betaling med Dankort
Vi tager ikke noget gebyr for brug af dankort. Når du foretager din bestilling, vil alle indtastede oplysninger blive SSL krypteret via en sikker linje, som er godkendt af Nets .
Hvornår hæver vi beløbet på din konto
Da det ikke er en fysisk vare du har købt og skal have sendt til dig,
hæver vi beløbet inden for 4 arbejdsdage.
Forbehold
Vi tager forbehold for fejl og mangler i det udsendte program, lærerskift, kommunale lokalers standard og udstyr samt ændring af undervisningssted og forløb.