Et robust beredskab handler nemlig ikke kun om logistik, materiel og krisekommunikation. Det handler også om at gå sammen med din nabo og dit lokalområde og være klar til at hjælpe dem, der har brug for en ekstra hånd, hvis krisen rammer. Og det handler om at forsvare vores demokrati mod totalitære kræfter, der prøver at splitte os, skriver Per Paludan Hansen i egenskab af formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd i et debatindlæg i Altinget.

Her opfordrer han til, at civilsamfundet inddrages langt tidligere. På den måde kan civilsamfundets folkeoplysende skoler og foreninger vise en særlig styrke.

” Nemlig evnen til at oplyse, danne og engagere borgerne og gøre dem i stand til at handle i det demokratiske samfund, som de er en del af. Ikke kun som individer, men som fællesskab. Det kan for eksempel være førstehjælpskurser, debatter om hvordan misinformation påvirker den offentlige samtale online eller undervisningsforløb i, hvordan man laver mad uden el i stikkontakten”, skriver han.

Per Paludan Hansen bifalder de 45 millioner kroner, der er finansloven 2026 er afsat til ”oplysning og beredskabsparathed”.

”Vi står i dag over for mange forskellige trusler med risiko for cyberangreb, overtagelse af Grønland, klimaforandringer, utilfredshed med demokratiet og krig på europæisk jord. Det kalder på en mere forebyggende tilgang til beredskab, hvor borgerne allerede i hverdagen opnår viden om risici, træner handlemuligheder og opbygger relationer, som kan aktiveres, når krisen opstår. Derfor er vi i DFS glade for, at regeringen og Konservative har lyttet til vores opråb. På finansloven for 2026 er der afsat 45 millioner kroner til 'oplysning og beredskabsparathed', som skal styrke det folkelige beredskab og forberede danskerne på kriser”, skriver han.

Du kan her læse hele indlægget hos Altinget.dk