Et billede siger mere end 1000 ord
Af Louise Wiederquist, kommunikationskonsulent i LOF
Fællesmappen i mediearkivet i Umbraco er opdateret med nye billeder, der kan bruges til markedsføring i LOF til fx hjemmesiden, sociale medier, trykte materialer eller i nyhedsbreve.
Billeder er ofte det første, øjet falder på. Og vi har kun et splitsekund til at fange vores målgruppes opmærksomhed. Du kender det fra dig selv. Når du ser noget på fx Facebook, så afkoder du billederne ved at stille dig selv spørgsmål som:
Ser jeg nogen, der ligner mig?
Er de i samme livssituation?
Er det et fællesskab, jeg kan være en del af?
Hvis det er ja til spørgsmålene, så er der en chance for, at du læser videre.
Opgaven med at opdatere billedarkivet er derfor en proces, der aldrig stopper. Send en mail til lw@lof.dk med ønsker til billeder.