LOF: ja tak til den nye regerings ambitioner for foreningslivet

Seneste nyt LOF: ja tak til den nye regerings ambitioner for foreningslivet

”Et stærkt, demokratisk, dannet velfærdssamfund, der bygger på fællesskab og giver alle danskere mulighed for at leve en indholdsrig og oplyst tilværelse”, sådan står der i regeringsgrundlaget.

”Med det nye regeringsgrundlag synes jeg, der er god grund til at tro, at folkeoplysningen og foreningslivet bliver en tydelig prioritet de kommende år – både som en del af kulturpolitikken og som et vigtigt bidrag til trivsel, demokratisk engagement og sammenhængskraft”, siger Per Paludan Hansen, der er sekretariatsleder i LOF.

I regeringsgrundlaget lægges der op til ”foreningslivets trepart”, hvor foreningslivets hovedorganisationer, kommuner og fonde skal samarbejde om at løse store samfundsopgaver og sikre et samlet løft af Foreningsdanmark – herunder også en modernisering af folkeoplysningsloven.

”Vi lever i en tid, hvor foreningslivets fællesskaber er vigtige for mennesker. Her mødes vi på tværs af generationer, roller og kompetencer. Det kræver bedre rammer, mindre bureaukrati og muligheden for at kunne mødes på nye måder. Jeg er derfor særligt glad for, at vores arbejde med at få kigget folkeoplysningsloven efter i sømmene nu er en del af et nyt regeringsgrundlag”, siger Per Paludan Hansen.


I regeringsgrundlaget står der:

Regeringen vil med ”Et deltagende og demokratisk Danmark” gennemføre en række initiativer, der sikrer et stærkt, demokratisk, dannet velfærdssamfund, der bygger på fællesskab og giver alle danskere mulighed for at leve en indholdsrig og oplyst tilværelse.

Punkt 4: Tage initiativ til ”foreningslivets trepart” og indkalde foreningslivets hovedorganisationer samt kommuner og fonde til løsning af store samfundsopgaver og samtidig sikre et samlet løft af Foreningsdanmark, herunder at modernisere folkeoplysningsloven.



27.png

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk