Nordea-fonden øremærker 40 mio. kr. til flere aktive medborgere
Nordea-fonden er klar med en ny pulje, der skal fremme flere aktive medborgere.
Indtil 26. oktober 20226 kan man søge fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. i støtte til et projekt, som styrker den lokale demokratiske deltagelse. Det kan f.eks. være gennem møder på tværs af generationer og skel eller ved at få nye målgrupper med i aktiviteterne.
Puljen på 40 mio. kr. kan søges af folkebiblioteker, aftenskoler og folkeuniversiteter.
Man må gerne samarbejde med andre aftenskoler, biblioteker og folkeuniversiteter om et projekt. Samarbejdspartnere kan også være andre almennyttige aktører, som repræsenterer de målgrupper, man gerne vil nå – f.eks. ungdomsuddannelser, efterskoler, højskoler, ældre- og handicaporganisationer, almene boligforeninger og sociale NGO’er, for at skabe brobygning til og styrke underrepræsenterede gruppers deltagelse i demokratiet.
Læs mere om støttemuligheder på: https://nordeafonden.dk/medborgerpuljen
Webinar
Tilmeld jer webinaret 23. juni kl. 16-17, hvor Nordea-fonden fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på alle jeres spørgsmål.