Hanne Mette Ridder

Hjernen husker musikken

Forskning viser, at musikterapi kan skabe tryghed og berolige mennesker med demens. Musikaliteten bliver ofte boende i hjernen langt henne i et sygdomsforløb - og for nogen giver korsang fornyet mening med livet.

Hanne Mette Ridder er professor i musikterapi på Aalborg Universitet og har mange års teoretisk og praktisk erfaring med, hvordan sang og musik påvirker mennesker.

I hendes forskning er der fokus på de tre R’er: Ramme, Regulering og Relation. Musik har så mange forskellige funktioner i menneskelivet, så med de tre R’er kan vi belyse nogle af de vigtigste. Når vi arbejder med mennesker med demens, betyder det, at med musikken skaber vi en ramme, hvor personen føler sig mødt og tryg. Når rammen er på plads, kan vi bruge musikken til at regulere personens sindsstemninger. Og endelig kan musikken skabe relationer og fællesskab mellem mennesker, fx når man synger sammen i et kor, siger Hanne Mette Ridder.

Forskning har vist, at mennesker med demens ofte bevarer deres musikalitet. Nogle af de hjerneområder, som man fra forskningen ved er en aktiv del af vores musikalitet, kan være relativt velbevarede langt henne i et sygdomsforløb. Derfor er sociale aktiviteter og samvær med musik utrolig velegnede til mennesker med demens.

- I samspillet med andre mennesker kan musikken styrke relationer, kommunikation og interaktion. Musik og sang er et let og fleksibelt sprog, som kan vække glæde og skabe kontakt i stort set alle stadier af demens, fortæller Hanne Mette Ridder.

Bemærk – Hanne Mette er ret optaget i efteråret 2024 – men hun sender gerne videre til kolleger der har erfaring med - og underviser i - demenskor og som måske bor lokalt hvor arrangementet skal foregå.

Praktisk info

Honorar er 6.000 kr. for en time + transport

Du kan kontakte hende via hmr@ikp.aau.dk

Du kan finde et forslag til Facebookopslag til at markedsføre foredraget (er på vej).