LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookFå flere med til dine aktiviteter og hjælp med til at brande LOF i hele landet. Lyder det som noget for dig? Så kom med i Oplev Danmark.
Alle afdelinger i LOF kan helt gratis udbyde og markedsføre oplevelsesarrangementer under et fælles ”holdtag” Oplevdanmark. Det er en fantastisk måde at få flere med til dine aktiviteter og nå ud til en større geografi. Med Oplev Danmark kan vi understøtte hinanden og brande LOF bredt i Danmark på unikke guidede oplevelser.
Oplev Danmark tilbud kan foregå hele året, men en fokuseret fælles indsats for aktiviteter i juni til september kan være en god ide. Her er der normalt mindre travlt med kurser, og mange mennesker rejser rundt i landet.
Markedsføring af lokale aktiviteter påhviler stadig den lokale afdeling og skal have den opmærksomhed, som LOF tilbud altid skal have. Med ved at samle udvalgte aktiviteter under holdtag kan vi understøtte hinanden og nå ud til et større geografisk område.
Men hvilke aktiviteter kan så komme med? Der er rigtig mange fantastiske steder i Danmark, som bare venter på et besøg af LOF.
Ture i naturen fx guidet vandringer, sanketure mv. Guidede besøg på kunstmuseer. Byvandringer og besøg på særlige steder, som normalt ikke har offentlig adgang. Busture. Rundvisninger på slotte og herregårde.
Temaoplevelser - København er valgt som arkitekturhovedstad i 2023 af UNESCO. Arkitekturhovedstad 2023 fejres med en bred palet af events, som er skabt af samarbejdspartnere og helt almindelige københavnere. Men temaet om arkitektur kan udfoldes flere steder i landet.
Vi er godt i gang. Du kan finde god inspiration og se de mange oplevelser via lof.dk/oplev-danmark
Når du opretter dine aktiviteter i ASA, skal du blot oprette et holdtag på dem, så er de med. Læs med i artiklen og find en nem guide til at markedsføre dine aktiviteter i "Oplev Danmark".
Har du spørgsmål til Oplev Danmark, kan du altid kontakte Dorthe Lykke Olesen, udviklingskonsulent, dlo@lof.dk eller 40213473.