Motion og samvær
LOF har indgået partnerskaber med flere af landets kommuner om forskellige tilbud med fysisk træning – ofte i forlængelse af de kommunale rehabiliteringstilbud. Kommunerne har pligt til at tilbyde rehabilitering og gratis tilbud om træning for borgere med til kronisk sygdom. Når den kommunale rehabilitering stopper - typisk efter 8-12 uger, er der stort behov for nogle brobygningstilbud.
Motion og Samvær tilbyder fysisk holdtræning i LOF - ofte med fysioterapeuter som undervisere. Efter træningen tilbydes en lille samling, hvor deltagere selv medbringer kaffe/the/vand og evt. et stykke frugt. Her deler deltagerne stor og småt i et forpligtende fællesskab.
Samarbejde kommer i stand ved, at LOF kontakter kommunens sundhedschef eller anden leder af sundhedstilbud. Her aftales tilbud, geografi og selvfølgelig de økonomiske rammer.
Se eksempel på en samarbejdsaftale.
Ofte vil et tilbud som "Motion og Samvær" have koblet nogle lokale patientforeninger på som samarbejdspartnere. Det kan give fordele ved rekruttering af deltagere og nogle økonomiske fordele i form af samfinansiering og dermed nedbringelse af deltagerprisen.
Rekruttering af deltagere er ofte en overskuelig opgave, fordi mange deltagere på det kommunale genoptræningsforløb vil være interesserede i at fortsætte træningen med en fysioterapeut - også selvom der nu er deltagerbetaling. Flere steder stiller kommunerne deres træningsfaciliteter i sundhedscentrene til rådighed for LOF, og instruktørerne kan også være fysioterapeuter med ansættelse i kommunens træningsenhed, som efter arbejdstid gerne vil undervise i LOF.
Se eksempel på flyer fra LOF Vesthimmerland
Vil du vide mere om koncepterne, kontakt Dorthe Lykke Olesen, udviklingskonsulent, dlo@lof.dk, 40213473.