LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookI LOF har vi et særligt fokus på udvikling for at skabe mulighed for fornyelse og aktivitetsfremgang. Med inspirationsindsatser, konkrete kursuskoncepter og støtte til partnerskabsaftaler bidrager vi til det lokale udviklingsarbejde.
Få hjælp til at udvikle nye tilbud og partnerskaber inden for sundhedsområdet og andre indsatsområder, der kan få flere med i fællesskabet. Du kan få rådgivning og sparring på projekter, ideer og partnerskaber, der styrker din afdelings profil og giver flere kunder i butikken.
I 2024 vil der blive etableret et LOF’s folkeoplysningslaboratorium. Der vil være fokus på udvikling af vores kernekurser og på fleksible tilrettelæggelsesformer. I samme periode vil vi styrke etableringen af flere og stærkere partnerskaber og samarbejder med eksterne fonde.
Organisationsudvikling
En stærk forening er grundlaget for en succesfuld aftenskole. Få hjælp, inspiration og sparring til at styrke foreningsarbejdet lokalt.
I 2024 er der fokus på bestyrelsens opgave. Der afholdes der fire formandsmøder, hvoraf det ene er LOF Ledelsesdag for formænd og skoleledere. Dette suppleres med oplæg om bestyrelseskompetencer og strategiudvikling til afdelingsfællesskaberne.