Ho ho ho: Tre tips til at ønske god jul

Ho ho ho: Tre tips til at ønske god jul

12. december 2023

Der er nok at se til, inden julefreden kan sænke sig. Så vi er klar med tre tips, så du lidt hurtigere kan sætte flueben ved den opgaven "husk at ønske god jul".

Brug din hjemmeside
Rigtig mange afdelinger holder lukket mellem jul og nytår. Det er en god ide at skrive det på hjemmesiden, så kursister ikke ringer eller mailer forgæves. 

"Vi har tidligere brugt en funktion på hjemmesiderne, der nu viser sig at spænde ben for systemet på mere end en måde. Vi anbefaler derfor at bruge "rotatoren". Her kan man jo med fordel kombinere ønsket om en glædelig jul og godt nytår med informationen om, hvornår I holder juleferie", siger Kim Bay, der er IT-konsulent i LOF's landsorganisation. 

På LOFnet kan du se et eksempel på brug af rotator 

I billedbanken kan du finde billeder til hjemmesiden med jule-tema

Video på sociale medier
Facebook og Instagram er oplagte kanaler til at ønske god jul og sende en tak for året, der er gået.

"Mange af vores kunder følger os på sociale medier, så det er et godt sted at sende lidt ekstra kærlighed til dem. Det kan også være en fin anledning til at minde om, at vi er klar til et nyt år med en masse gode oplevelser", siger Louise Wiederquist, der er kommunikationskonsulent i LOF's landsorganisation.

Hvis du har brug for inspiration til indhold, kan du her finde to forskellige videoer med julehilsner.

Nyhedsbrev med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår
Indrømmet - et nyhedsbrev er ikke det samme som et håndskrevet julekort. Men når det er sagt, er det alligevel en god måde at sende en julehilsen til dem, der kender os godt. Nemlig vores modtagere af nyhedsbreve. 

"Og når nu man alligevel er i gang med at lave nyhedsbrev, så kan man jo fint slå et slag for, at hjemmesiden er fyldt med kurser, workshops og oplevelser, der kan blive en perfekt julegave eller blive startskuddet til et 2024 med nye vaner", siger Louise Wiederquist.

 

Midler fra Lokalforeningspuljen udvikler aftenskolen

  • 18. april 2024 - Iderigdommen i den første ansøgningsrunde i 2024 til Lokalforeningspuljen blomstrer. Nu har ni projekter fået midler.

Så er vi klar med nyhedsbreve 2.0

  • 15. april 2024 - Magien sker stadig via lof.dk/umbraco som nu. Så når du skal lave nyhedsbreve og sende dem ud, skal du egentligt blot gøre, som du ”plejer”....

Årsmøde sætter fokus på folkeoplysningens rolle i et samfund med vilde problemer

  • 10. april 2024 - Vi lever i et samfund med skiftende kriser, hvad betyder det for folkeoplysningen? Det sætter vi fokus på fra forskellige vinkler, når vi mø...