Aftenskolens bevægelsesfag kan noget helt unikt

Aftenskolens bevægelsesfag kan noget helt unikt

13. februar 2024

Træning i varmt vand og andre bevægelsesfag i aftenskolenerne får traditionelt inaktive grupper til at bevæge sig mere, viser en undersøgelse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet.

100.000 danskere deltager hver uge i bevægelsesaktiviteter i aftenskolerne i hele landet. Selvom det er færre end i idrætsforeningerne og hos kommercielle udbydere, så viser det sig, at aftenskolens bevægelsesfag har nogle helt særlige kvaliteter.

Der viser sig nemlig at være en såkaldt omvendt ulighed i idrætsdeltagelsen i Danmark. For der er en højere sandsynlighed for, at indvandrere og efterkommere af vestlig og ikke-vestlig oprindelse er bevægelsesaktive i aftenskolerne sammenlignet med personer af dansk oprindelse. Det samme gør sig gældende for mennesker med længerevarende helbredsproblemer eller handicap, når man sammenligner med personer uden en funktionsnedsættelse.

Undersøgelser peger på, at aftenskolerne er særligt gode til:

  • At tilrettelægge hold og undervisning, der henvender sig til målgrupper med funktionsnedsættelse
  • At have fokus på at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer som trivsel og mellemfolkelig forståelse
  • At organiseringen med ansatte skoleledere giver gode forudsætninger for at arbejde med inklusion af forskellige sociale grupper
  • At fjerne fokus fra præstation og resultater
  • At det brede udbud af kurser indenfor flere fagområder kan give lyst og mod til at deltage i bevægelsesholdene

Kilde Idrætsmonitor, 25. januar 2024

Midler fra Lokalforeningspuljen udvikler aftenskolen

  • 18. april 2024 - Iderigdommen i den første ansøgningsrunde i 2024 til Lokalforeningspuljen blomstrer. Nu har ni projekter fået midler.

Så er vi klar med nyhedsbreve 2.0

  • 15. april 2024 - Magien sker stadig via lof.dk/umbraco som nu. Så når du skal lave nyhedsbreve og sende dem ud, skal du egentligt blot gøre, som du ”plejer”....

Årsmøde sætter fokus på folkeoplysningens rolle i et samfund med vilde problemer

  • 10. april 2024 - Vi lever i et samfund med skiftende kriser, hvad betyder det for folkeoplysningen? Det sætter vi fokus på fra forskellige vinkler, når vi mø...