FVU-digital: De tager skeen i den anden hånd

FVU-digital: De tager skeen i den anden hånd

21. august 2024

Vores samfund er i den grad digitalt, men op imod 18 procent af danskerne bøvler med at finde hoved og hale i den digitale jungle - det er et stort problem.

En opgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen fra første kvartal 2024 viser, at 5.232.180 millioner borgere er tilmeldt Digital Post, mens 287.302 er fritaget. 

Fra i år er FVU-digital blevet et tilbud til alle. I flere af aftenskolerne i LOF er det hurtigt blevet et populært tilbud, selvom det ikke er helt problemfrit.

Det sætter Uddannelsesforbundet fokus på i en artikel i Uddannelsesbladet, hvor Susanne Henriksen, skoleleder i LOF Øresund og Lone Husted, skoleleder i LOF Midtjylland giver deres perspektiver på FVU-digital.

”Vi ser FVU-digital som et godt og vigtigt tilbud, der kan være med til at afværge, at ellers velfungerende borgere føler sig marginaliseret i et samfund, der gennemgår en rivende udvikling på det digitale område”, siger Susanne Henriksen. Alene efter sommerferien er der nu fem hold i LOF Øresund.

Lone Husted fremhæver derfor også det folkeoplysende element i tilbuddet. For her har mennesker, der ellers er blevet fritaget for digital post, nu valgt at "tage skeen i den anden hånd".

- Dét er en flot fortælling om voksenlæring, folkeoplysning og ansvar for sit eget liv og et eksempel på, hvad folkeoplysningen også kan løfte af andre opgaver, siger hun i artiklen.

Du kan læse hele artiklen hos Uddannelsesforbundet.

Nye billeder sætter ansigt på LOF

  • 16. januar 2025 - Billeder er en vigtig del af markedsføringsarbejdet i LOF. Billeder viser, hvem vi er, og hvad vi kan.

Knaldtilbud på roll-up og beachflag

  • 16. januar 2025 - Skal du til Idétræf? Så har vi et godt tilbud til dig

Danskernes mest populære nytårsforsætter

  • 10. december 2024 - Der kan være gode grund til at fokusere på nytår og de første måneder af 2025.