LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookBilleder er en vigtig del af markedsføringsarbejdet i LOF. Billeder viser, hvem vi er, og hvad vi kan.
16. januar 2025
"Et billede siger mere end 1000 ord" – derfor er det vigtigt, at vi i LOF altid har fokus på at bruge billeder af høj kvalitet. Nu er det blevet lidt nemmere at finde gode billeder til brug i alle afdelinger i LOF.
LOF Øresund har nemlig fået midler fra lokalforeningspuljen til at få taget billeder af deres hold, som må bruges i hele organisationen.
"Ingen er vist i tvivl om, hvor vigtigt det er at ramme det helt rigtige billede, når det gælder om at sælge et kursus. Vores valg af billeder er også med til at vise verden, hvem vi er, og hvad vi både kan og vil. Når det er sagt, er der vist heller ingen, der er i tvivl om, hvor svært det kan være at finde de rigtige billeder. Et stort tak til LOF Øresund, der har lagt et kæmpe stykke arbejde i at få taget billederne," siger Louise Wiederquist, kommunikationskonsulent i LOF's landsorganisation.
Billederne ligger nu i fællesmappen i Umbraco under "01_Sprog", "03_Motion_Sundhed" og "05_Kreative fag". Hvis de bruges andre steder end på hjemmesiden, skal JIMA Visuals krediteres. Via lof.dk/umbraco har man adgang til sin egen afdelings billeder samt fællesmappen med billeder, der må bruges i alle afdelinger.
Når man bruger billeder, er det vigtigt kun at anvende dem, man har lov til. Det kan nemlig blive dyrt at krænke ophavsretten.
"På LOFnet kan man læse mere om reglerne for billedbrug. Her er der også tips og tricks til at få fingre i flere billeder – blandt andet via en landsdækkende aftale med Colorbox og Canva," siger Louise Wiederquist.
Læs mere på LOFnet om billedbrug.
Et godt billede understøtter den historie, du vil fortælle. Tænk over, hvem du vil ramme, og vælg billeder, der afspejler LOF’s værdier og kursustilbud.
Husk altid at sikre, at du har rettighederne til at bruge et billede. Brug fællesmappen i Umbraco, aftalen med Colorbox og Canva, eller tag egne billeder for at undgå brud på ophavsretten.
Hvis billederne er taget af en fotograf, der skal krediteres – som JIMA Visuals – så husk at nævne det, når du bruger billederne uden for hjemmesiden. Det sikrer korrekt brug og respekt for ophavsretten.