Nye LOF Aftaler sætter fokus på demens

Nye LOF Aftaler sætter fokus på demens

Med afsæt i DR's temasatsning om demens kan du nu sætte fokus på emnet med to nye foredrag.

12. september 2024

Claus Christensen: Muskler husker - sang forbinder, skaber og vækker minder

Oplev et inspirerende og interaktivt foredrag, hvor du inviteres ind i en verden, hvor musik, minder og fællesskab smelter sammen. Med udgangspunkt i Claus Christensens erfaringer som korleder på tv-serien Demenskoret og over 30 års arbejde med teambuilding og fællessang.

Sang er en kraftfuld vej til at skabe stjernestunder og fejre det menneskelige potentiale. I foredraget er der fokus på, hvordan musikken vækker livet i os og bygger bro mellem mennesker. Deltagerne vil få mulighed for at opleve magien ved fællessang, og Claus Christensen vil præsentere sine metoder til at skabe inkluderende rum, hvor alle føler sig trygge, værdsatte og i stand til at udtrykke sig frit.

Foredraget er både for nysgerrige mennesker og fagfolk, der ønsker at blive inspireret til at bruge sang og musik som værktøjer til at skabe samhørighed og fællesskab. 

Hanne Mette Ridder: Hjernen husker musikken

Forskning viser, at musikterapi kan skabe tryghed og berolige mennesker med demens. Musikaliteten bliver ofte boende i hjernen langt henne i et sygdomsforløb - og for nogen giver korsang fornyet mening med livet.

Hanne Mette Ridder er professor i musikterapi på Aalborg Universitet og har mange års teoretisk og praktisk erfaring med, hvordan sang og musik påvirker mennesker.

Forskning har vist, at mennesker med demens ofte bevarer deres musikalitet. Nogle af de hjerneområder, som man fra forskningen ved er en aktiv del af vores musikalitet, kan være relativt velbevarede langt henne i et sygdomsforløb. Derfor er sociale aktiviteter og samvær med musik utrolig velegnede til mennesker med demens.

Find de to LOF Aftaler 

 

Nye billeder sætter ansigt på LOF

  • 16. januar 2025 - Billeder er en vigtig del af markedsføringsarbejdet i LOF. Billeder viser, hvem vi er, og hvad vi kan.

Knaldtilbud på roll-up og beachflag

  • 16. januar 2025 - Skal du til Idétræf? Så har vi et godt tilbud til dig

Danskernes mest populære nytårsforsætter

  • 10. december 2024 - Der kan være gode grund til at fokusere på nytår og de første måneder af 2025.