LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på Facebook3. december 2024
Der er nok at se til, inden julefreden kan sænke sig. Så vi er klar med tre tips, så du lidt hurtigere kan sætte flueben ved opgaven "husk at ønske god jul".
Brug din hjemmeside
Rigtig mange afdelinger holder lukket mellem jul og nytår. Det er en god ide at skrive det på hjemmesiden, så kursister ikke ringer eller mailer forgæves.
"Vi anbefale at bruge "rotatoren" øverst på hjemmesiden. Her kan I jo med fordel kombinere ønsket om en glædelig jul og godt nytår med informationen om, hvornår I holder juleferie", siger Kim Bay, der er IT-konsulent i LOF's landsorganisation.
På LOFnet kan du se et eksempel på brug af rotator
I mediearkivet kan I finde flere billeder til hjemmesiden med jule-tema, de ligger i fællesmappen under "årstider".
Video på sociale medier
Facebook og Instagram er oplagte kanaler til at ønske god jul og sende en tak for året, der er gået.
"Mange af vores kunder følger os på sociale medier, så det er et godt sted at sende lidt ekstra kærlighed til dem. Det kan også være en fin anledning til at minde om, at vi er klar til et nyt år med en masse gode oplevelser", siger Louise Wiederquist, der er kommunikationskonsulent i LOF's landsorganisation.
Hvis du har brug for inspiration til indhold, kan du her finde et billede og en video.
Nyhedsbrev med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår
Indrømmet - et nyhedsbrev er ikke det samme som et håndskrevet julekort. Men når det er sagt, er det alligevel en god måde at sende en julehilsen til dem, der kender os godt. Nemlig vores modtagere af nyhedsbreve.
"Og når nu man alligevel er i gang med at lave nyhedsbrev, så kan man jo fint slå et slag for, at hjemmesiden er fyldt med kurser, workshops og oplevelser, der kan blive en perfekt julegave eller blive startskuddet til et 2025 med nye vaner", siger Louise Wiederquist.