Varsling om lønstigninger fra april 2024

Varsling om lønstigninger fra april 2024

4. marts 2024

Der foregår i øjeblikket overenskomstforhandlinger i Finansministeriet, der vil berøre lønsatserne for undervisere og skoleledere ansat under Medarbejder- og kompetencestyrelsens lønsatser.

Resultatet af forhandlinger er endnu ikke vedtaget, men der er varslet en lønstigning på 4,83 % fra april 2024, 1,27 % fra april 2025 og 0,20 % fra november 2025.

Hvad betyder det for din afdeling?
LOF’s landsorganisations organisationskonsulent Christian Federspiel svarer her på, hvordan du i din afdeling skal forholde dig til det.

”Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at vi ikke kender de nye endelige lønsatser endnu. Men der er varslet en betragtelig stigning, så der er god grund til at skrive sig det bag øret allerede nu – både hvad angår holdøkonomi og for afdelingsbudgettet 2024”, siger Christian Federspiel og fortsætter:

”Hvis man er ved at planlægge kurser med start april eller senere, så skal man huske at tage højde for, at lønsatserne med al sandsynlighed vil stige, og derfor kan det blive nødvendigt at justere på deltagerprisen. Så snart vi har de helt konkrete lønsatser, sender vi dem ud på mail til skolelederne. Her vil LOF’s håndbog på LOFnet også blive opdateret”, siger Christian Federspiel.

Midler fra Lokalforeningspuljen udvikler aftenskolen

  • 18. april 2024 - Iderigdommen i den første ansøgningsrunde i 2024 til Lokalforeningspuljen blomstrer. Nu har ni projekter fået midler.

Så er vi klar med nyhedsbreve 2.0

  • 15. april 2024 - Magien sker stadig via lof.dk/umbraco som nu. Så når du skal lave nyhedsbreve og sende dem ud, skal du egentligt blot gøre, som du ”plejer”....

Årsmøde sætter fokus på folkeoplysningens rolle i et samfund med vilde problemer

  • 10. april 2024 - Vi lever i et samfund med skiftende kriser, hvad betyder det for folkeoplysningen? Det sætter vi fokus på fra forskellige vinkler, når vi mø...