Kommunalvalgkampen er skudt i gang

Kommunalvalgkampen er skudt i gang

13. maj 2025

Det er vist ikke gået nogen LOF-næse forbi, at der til november er kommunalvalg. I LOF har vi på flere niveauer arbejdet med lokal interessevaretagelse og sat fokus på områder, hvor man kan være med til at gøre en forskel med fokus på folkeoplysningens vilkår. Men i LOF har vi også mulighed for at hjælpe de lokale Venstre kandidater og vælgerforeninger med at blive endnu skarpere på deres valgkamp.

I weekenden var 650 kommunalvalgskandidater fra Venstre samlet, og LOF var naturligvis tilstede. Det gav endnu tættere relationer til de politikere, som beslutter lokale vilkår og rammer for aftenskolerne. 

Se flyeren fra mødet

Budskabet er, at vi i LOF kan hjælpe med at møde vælgerne på nye måder. For vi er 100 meter mestre i at arrangere, administrere og afvikle lokale aktiviteter som fx:

  • Lokale virksomhedsbesøg
  • Paneldebatter på skoler, forsamlingshuse eller lignende
  • Højskolesangaften – hvor man mærker fællesskabet i og omkring sang

Derudover er der også potentiale til at laven mere klassisk uddannelse, hvor LOF rekruttere undervisere, mens vælgerforeningen kommer med kursisterne. Det vil sige en helt normal aktivitet, bare uden for folkeoplysningsloven. Det kunne være:

  • Sociale medier
  • Podcast og videopræsentationer
  • Præsentations- og taleteknik
  • Pressemeddelelser

Det er den lokale afdeling, som skal prissætte, mens det er et samarbejde med Venstreforeningen om at skræddersy indholdet.

Succes?
Hvis I bliver kontaktet og udbyder et kursus fra en vælgerforening, må I meget gerne komme med en tilbagemelding, så vi kan bruge det som en case til fremtidige valgkampe. Send et pip til organisationskonsulent Christian Federspiel på cf@lof.dk

 

 

Morgenmøde hos EG Membercare: Sådan undgår foreningen administrativt bøvl

  • 28. august 2025 - Mange foreninger kæmper i dag med en stigende byrde af dokumentation, krav og komplekse regler. Det kan være svært at få overblik – og endnu...

Workshop for kommende undervisere på Seniorstærk

  • 22. august 2025 - Bliv underviser på Seniorstærk - et kursus med fokus på både kroppen og det mentale overskud. Konceptet er en del af LOF Udvikling, derfor e...

Vifo præsenterer ny undersøgelse af folkeoplysning i kommunerne

  • 21. august 2025 - Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har for tredje gang undersøgt, hvordan kommunerne arbejder med folkeoplysning. Det gør det muligt at s...