Kronik: 80 år med folkeoplysning – og opgaver til de næste 80

23. september 2025

Af Kim Valentin, medlem af Folketinget (V), kultur- og beskæftigelsesordfører, formand for LOF’s landsorganisation

Da LOF blev stiftet i september 1945, stod verden stadig i skyggen af krigen. Frygten sad i kroppen, og spørgsmålet var, hvordan sandheden kunne fordrejes så meget, at hele befolkninger lod sig forføre. Samtalen om det fandt sted på alle niveauer – internationalt, nationalt og ikke mindst folkeligt.

Danmark skulle genopbygges, og det krævede borgere med både vilje og viden til at tage del i demokratiet. Man kunne have valgt at forbyde det, man ikke kunne lide. I stedet valgte vi folkeoplysningen. Forbud svækker, mens samtale, refleksion og viden styrker.

Det valg er vi mange, der er taknemmelige for i dag.

En arv, der lever

Folkeoplysningen i LOF er blevet 80 år – men den er alt andet end gammel. Den lever i stærke fællesskaber, der giver mening for mennesker. Det, der var vigtigt i 1945, er stadig vigtigt: At skabe rammer for læring, der giver mod på livet.

Verden ser anderledes ud, men opgaven er den samme: at fremme personlig og samfundsmæssig udvikling gennem livslang læring. I aftenskolen mødes vi om alt fra sprog og musik til sundhed og debat – og vi bliver klogere både på os selv og på hinanden.

I år kan jeg også selv se tilbage på 10 år som formand for LOF’s landsorganisation. I den periode har jeg oplevet samfundet før, under og efter corona. Og jeg er ikke i tvivl: Folkeoplysningen er uundværlig.

Opgaverne vokser

Vi står i en tid, hvor fake news udfordrer vores fælles virkelighed, hvor klimaet kalder på handling, og hvor både det fysiske og mentale helbred er under pres. Her er folkeoplysning ikke bare et tilbud – det er et nødvendigt redskab.

For det, der er vigtigt i samfundet, er vigtigt for os.

Vi skal hjælpe mennesker til at kunne tage stilling, handle klogt og tage ansvar – i den hverdag, de lever i. Det gælder også, når vi taler om beredskab. Mange har måske en powerbank i skuffen eller dåsemad i kælderen, men hvor mange ved egentlig, hvad de skal gøre, hvis strøm og vand forsvinder?

Et stærkt militært forsvar er vigtigt, men det er ikke nok. Vi har brug for et folkeligt beredskab, hvor viden, handlekraft og fællesskab gør os robuste i kriser.

Demokratiet har brug for dannelse

Når vi mødes i aftenskolen, gør vi mere end at lære et sprog eller strikke en trøje. Vi plejer demokratiet. Vi viser, at vi kan tale os til løsninger – også når vi er uenige.

Men demokratiet er udfordret. Tilliden til institutionerne er svækket, og fokus er flyttet fra fællesskab til enkeltpersoner. Det er ikke bare en tillidskrise. Det er en dannelseskrise.

Demokratiet hviler på dyder, som ikke kan vedtages ved lov. De skal leves, læres og gives videre. Det er netop det, folkeoplysningen kan.

Ud til spisebordene

I aftenskolerne bliver de store dagsordener omsat til hverdagen. Klima, sundhed, trivsel. Vi taler om beredskab, men også om, hvordan vi holder kroppen stærk eller lærer et nyt sprog. Når du lærer italiensk, lærer du ikke bare ord – du lærer en kultur at kende.

Det sker ikke ved højbordene, men ude ved spisebordene. I praksis, i hverdagen, i fællesskabet.

Folkeoplysning er alternativet til forbud

Folkeoplysning er aldrig gået af mode men har forandret sig med samfundet. Opgaven er den samme: at give mennesker viden, udsyn og handlekraft.

Vi har brug for bedre rammer, mindre bureaukrati og mere fleksibilitet, så endnu flere kan komme med ombord. For hvad er alternativet til folkeoplysning? Det er forbud. Og vi ved fra historien, at forbud svækker – mens viden styrker.

Så vi fortsætter – for det, der er vigtigt for samfundet, er vigtigt for os.