Kronik: Vi har brug for et folkeligt beredskab

Kan folkeoplysningen styrke vores demokratiske modstandskraft? Få svaret i en kronik i Avisen Danmark af Per Paludan Hansen.

4. marts 2025

Læs hele kronikken her:  

Vi har brug for et folkeligt beredskab

Autoritære kræfter, klimakriser og misinformation truer vores demokrati. Hvis vi skal stå imod presset og bevare vores frihed og tillid til vores styreform, er det ikke nok med operative akutpakker til beredskabet. Vi skal også styrke borgernes demokratiske modstandskraft.

Af Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Jeg er vokset op i en lille landsby i Odsherred Kommune i 70’erne og 80’erne i et hjem, hvor samfundsengagement gennemsyrede den måde, som vi var sammen på. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg som ung teenager øvede mig i at komme til orde, når min familie var samlet til store sammenkomster, hvor der – meget højlydt – blev diskuteret politik om alt fra fordele og ulemper ved et EF-medlemskab til magtforholdet mellem Warszawa-pagten og Nato.

Selvom der var langt fra min hjemstavn til Moskva, var jeg optaget af vilkårene for demokrati og fri levevis i vores del af verden kontra vilkårene i østlandene. Det skærpede min forståelse for, at demokratiet ikke var noget, som man skulle tage for givet. Det var en samfundsform – og et privilegie – som vi skulle kæmpe for hver eneste dag.

Selvom tiden nu er en anden, så er det, som om de trusler og bekymringer, som jeg kan huske fra den kolde krig, viser sit ansigt igen. Danmark står i dag over for alvorlige udfordringer, og truslen fra autoritære regimer er ikke længere et fjernt problem.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) årlige risikovurdering fra 2024 er trusselsbilledet mod Danmark blevet mere alvorligt – særligt på grund af at Rusland optræder mere og mere risikovillig. Der er blandt andet mulighed for såkaldte "destruktive cyberangreb", og FE vurderer, at det er sandsynligt, at Rusland planlægger og forbereder "sabotageaktioner" mod udvalgte mål i Danmark og i andre europæiske lande. FE har endda opdateret deres trusselsvurdering så sent som den 11. februar i år, hvor det fremgår, at Rusland ser sig selv være i konflikt med Vesten, og at landet mod øst forbereder sig på en krig mod Nato.

Samtidig må vi forvente, at klimaforandringerne kommer til at udgøre en voksende trussel mod Danmarks infrastruktur, når vi fremover vil opleve mere hyppige og mere ekstreme vejrhændelser, som for eksempel skybrud, langvarige regnperioder og stormfloder.

Disse trusler er ikke kun fysiske. De udfordrer også vores sammenhængskraft, vores fælles forståelse af, hvad der er sandt og falsk, og så sætter de sig i vores psyke. En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen fra 2022 viser for eksempel, at danskernes bekymring for kriser, ulykker og katastrofer er vokset mærkbart siden 2019. Og mit bud vil være, at den bekymring kun er steget siden med tanke på alt det, det sker i verden omkring os.

Når vi samtidig lever i en tid, hvor sociale mediers algoritmer belønner, når brugere deler misinformation, hvor danskerne – især dem med kortere uddannelser – ikke føler sig repræsenteret i Folketinget, og hvor næsten en tredjedel af danskerne helt generelt ikke er tilfredse med, hvordan demokratiet fungerer, så står vi over for en ny form for sårbarhed; Vores demokratiske modstandskraft er under pres.

Den nye aftale om beredskabsområdet for 2025-2026 er et vigtigt skridt på vejen mod at håndtere de udfordringer, som vi står overfor. Aftalen tager hånd om de mest akutte behov i vores beredskab. Det tæller blandt andet flere ressourcer til brand- og redningsuddannelser, såkaldte "indkvarteringsfaciliteter" og krisekommunikation. Det er nødvendigt. Men det er ikke nok.

Beredskab handler nemlig ikke kun om have flere personer i uniform, mere fysisk infrastruktur og bedre information fra myndighederne. Det handler også om, hvordan vi som folk selv håndterer kriser – mentalt, socialt og demokratisk. I en verden præget af krige, ustabilitet og misinformation har vi også brug for et folkeligt beredskab, der styrker borgernes evne til at tænke kritisk, handle af egen drift, tage ansvar og samarbejde på tværs af forskelligheder. Uanset om man bor i Odsherred eller Thisted Kommune.

Det er nemlig ikke nok at forsvare Danmarks fysiske grænser, hvis vi ikke samtidig forsvarer det, der gør os til et stærkt og frit samfund: vores demokratiske kultur, vores fælles værdier og vores evne til at løse konflikter gennem dialog.

Her spiller folkeoplysningen en afgørende rolle. I Danmark deltager hundredtusindvis af mennesker i folkeoplysende aktiviteter hvert år. Aftenskoler, frie skoleformer, folkeuniversiteter og frivillige foreninger skaber hver dag rum for læring, debat og fællesskab over hele Danmark. Det er blandt andet her, vi opbygger den demokratiske modstandskraft, der ikke kan måles i antallet af sandsække og dåsetun, men som er mindst lige så vigtig for Danmarks nationale sikkerhed og frihed.

Folkeoplysningen kan bidrage til at ruste borgerne med viden om alt fra cybersikkerhed, energiforsyning og krisehåndtering til mental robusthed og kritisk tænkning. Det gjorde vi under anden verdenskrig, hvor DFS blev stiftet for at stå vagt om forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden. Og det kan vi gøre igen.

Det handler ikke kun om at lære førstehjælp eller håndtere nødsituationer – det handler også om at forstå, hvordan misinformation spredes, og hvordan vi som borgere kan modstå demagogers forsøg på at splitte os.

Mange folkeoplysende aktører tilbyder allerede kurser i beredskab og krisehåndtering, men potentialet er langt større. Derfor foreslår vi i DFS, at Folketinget styrker det folkelige beredskab ved at aktivere de folkeoplysende aktører.

Det vil sikre, at flere borgere – på tværs alder, bopæl og baggrund – får adgang til viden om samfundsudviklingen anno 2025, der kan styrke deres evne til at handle i krisesituationer. Samtidig vil det fremme den demokratiske samtale og opbygge tillid og fællesskab på tværs af samfundet.

For når vi styrker folkeoplysningen, styrker vi ikke kun den enkelte borger. Vi styrker vores fælles demokratiske modstandskraft, der er fundamentet for vores sikkerhed og frihed. Det var en vigtig forsvarslinje, da jeg voksede op, og det er det i endnu højere grad i dag.