Mindeord for Kaj Ove Jørgensen

Mindeord for Kaj Ove Jørgensen

26. juni 2025

LOF’s afholdte og dygtige bogholder Kaj Ove Jørgensen sov stille ind mandag aften efter kort tids sygdom.

Kaj Ove kom fast på sekretariatet hver torsdag for at varetage sine opgaver – vi så frem til, at han åbnede døren og trådte ind med sin karakteristiske hilsen ”godmorgenstund”.

Kaj Ove var en ordentlig og principfast bogholder og en afholdt kollega. Og selv om LOF var en af flere kunder for ham, tog han stor del i sekretariatets sociale liv - til stor glæde for os alle. Kaj Ove så frem til at være med til landsorganisationens Idétræf og årsmøde, hvor han nød fællesskabet.

Kaj Ove var et engageret foreningsmenneske på den ”gamle måde”. Han var medlem af flere foreninger i Tølløse og Holbæk, ligesom han var medlem af folkeoplysningsudvalget i kommunen. I LOF var han - indtil han blev vores bogholder - aktiv i det lokale arbejde, hvor han i 1990’erne var formand for LOF Tølløse og LOF i Vestsjællands amt.

Kaj Ove havde en stor passion for håndbold – specielt kvindehåndbold – eller hunbold, som han kaldte det og var i brede håndboldkredse respekteret og kendt for sit engagement.

Et fint menneske er ikke længere, og vi har for sidste gang hørt ham sige ”godmorgenstund”.

Æret være Kaj Oves minde!

Per Paludan Hansen

Kaj Ove bisættes fra Gl. Tølløse kirke tirsdag den 1. juli kl. 11

Efterårets skoleledertræf sætter fokus på det gode lederskab

  • 9. oktober 2025 - Skoleledertræf er skoleledernes egne samling, hvor vi mødes om inspiration til rolle som leder til udvikling af aftenskolen, markedsføring o...

80 år med folkeoplysning

  • 8. oktober 2025 - Til Venstres Landsmøde 2025 holdt LOF's formand Kim Valentin denne tale.

Sæt fokus på aftenskolen til Verdens Mental Sundhedsdag

  • 25. september 2025 - Den 10. oktober er det Verdens Mental Sundhedsdag.