Mød os på Folkemødet

Mød os på Folkemødet

2. juni 2025

Det, der er vigtigt for samfundet, er vigtigt for os. Derfor har vi på Folkemødet en række spændende debatter, der skaber både indsigt og udsyn om vigtige emner som sundhedsreform, beredskab, trivsel og demenskor. Vi taler sammen, synger sammen og bliver klogere sammen.

 

Sangens kraft og toner
Vi kan styrke samfundsansvaret gennem sang og musik, og sang kan bygge bro mellem mennesker og knytte os sammen. Vi skal synge udvalgte sange sammen, og du kan høre oplæg ved Bertel Harder og hans tilgang til sang med satirisk lune.

Mød også Sangens Hus med oplæg om sangens betydning. Hør også om, hvordan LOF bakker op om ”Et mere demensvenligt Danmark” med oprettelsen af en række nye demenskor.

Du kan møde
Bertel Haarder, tidligere minister (V)
Lasse Skovgaard, Sangens Hus
John Dalsgaard Jensen, skoleleder i LOF

Tid og sted
Torsdag 12. juni, kl. 18:15 - 19:00
D11 - Venstres have
Arrangører: LOF og Sangens Hus

 

Mere forebyggelse, lighed og nærhed i sundhed
Sundhedsreformen lægger op til nye måde og nye aktører til at løse opgaver inden for forebyggelse, sundhed og genoptræning. Hvordan kan de ender mødes, og hvilke roller kan patientforeninger og oplysningsforbundene spille i forhold til opgaven at holde borgerne sunde og selvhjulpne længst muligt?

Du kan møde
Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen
Randi Mondorf, regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden (V)
Benedikte Marie Kaalund, sekretariatschef, FOF
Moderator: Kim Valentin, medlem af Folketinget (V)

Tid og sted
Fredag 13. juni, kl. 15:45 - 16:30
D11 - Venstres have
Arrangør: LOF

 

Tingenes nuancer
Med udgangspunkt i udvalgte sange af Grundtvig inviterer vi til fællessang og dialog om sangene i forhold til en nutidig forståelse. Tiden kalder på, at vi vækker hinandens bevidsthed. Dialogen tager udgangspunkt i fællesskaber, hvor vi ikke er bange for vores egen kritiske nysgerrighed.

Du kan møde
Lise Korsgaard, sekretariatsleder i Grundtvigsk Forum
Kristian Bach, pianist, Grundtvigsk Forum
John Dalsgaard Jensen, skoleleder i LOF
Moderator: Dorthe Lykke Olesen, udviklingskonsulent, LOF

Tid og sted
Lørdag 14. juni, kl. 9:00 - 10:00
H1 - Skibet Lilla Dan
Arrangører: LOF og Grundtvigsk Forum

 

Sikkerhed og robuste borgere
Det nationale beredskab og det kommunale beredskab er hinandens forudsætninger – ikke modsætninger. Hvordan kan vi styrke robustheden gennem en øget beredskabsindsats? Hvordan kan genetablering af et funktionsdygtigt og moderne “totalforsvar” styrke samarbejdet mellem det statslige og kommunale beredskab? Og hvordan kan civilsamfund i højere grad spille aktivt ind?

Du kan møde
Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab (V)
Henrik Andersen, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm
Torben Ørting Jørgensen, formand, kontra-admiral, Folk og sikkerhed
Johnny G. Larsen, Folk og Sikkerhed, Bornholm
Louise Lyng Bojesen, beredskabs- og miljøchef i Bornholms Regionskommune
Moderator: Peter Juul-Jensen, medlem af Folketinget (V)

Tid og sted
Lørdag 14. juni, kl. 10:30- 11:30
D11 - Venstres have
Arrangører: LOF, Venstre og LOF Bornholm

 

Får man det bedre af at vende ryggen til verden?
De mange kriser i verden lige nu påvirker menneskers trivsel, og flere og flere dropper aviser og nyhedsmedier for at undgå at blive mindet om alt det, som går skævt.

Vi stiller spørgsmålet: Er det at melde sig ud af nyhedsstrømmen vejen til bedre trivsel og måske mere mening i hverdagen – eller er det klogere at prøve at begribe verden og derfra tale om, hvad man måske selv kan gøre noget ved? Arrangørerne mener det sidste!

Vi vil vi diskutere, hvordan folkeoplysningen kan hjælpe borgere med at (gen)vinde fodfæstet ved at gøre den aktuelle verdenssituation mere begribelig og håndterbar.

Du kan møde
Torben Stenstrup, formand i DOF
Lene Rachel Andersen, forfatter, futurist, debattør mm.
Vibeke Koushede, professor og institutleder
Per Paludan Hansen, formand DFS
Moderator: Kim Hjerrild, bestyrelsesmedlem

Tid og sted
Lørdag den 14. juni 2025, kl. 10.00 - 11.00
H1 - Skibet Lilla Dan
Arrangører: LOF, Nordic Bildung og Dansk Oplysnings Forbund

 

Årsmøde 2025: Det, der er vigtigt for samfundet, er vigtigt for os

  • 27. maj 2025 - Engagerede LOF’ere fra hele landet var med, da der var årsmøde i LOF’s landsorganisation 24. maj 2025.

Kommunalvalgkampen er skudt i gang

  • 13. maj 2025 - Det er vist ikke gået nogen LOF-næse forbi, at der til november er kommunalvalg. I LOF har vi på flere niveauer arbejdet med lokal interesse...

LOF lancerer podcast om EU

  • 9. maj 2025 - Forsvar, biodiversitet, turisme og beredskab. Du tænker måske ikke over det i hverdagen, men EU har stor indflydelse på din hverdag og på de...