Psykologisk tryghed – nøglen til en stærk frivillig bestyrelse

16. juni 2025

Af Christian Federspiel, organisationskonsulent i LOF

Årsmøderne er vel overstået, og de nye bestyrelser er trådt sammen. Nu indfinder hverdagen sig. De faste mønstre og roller tager form igen – men måske er det netop nu, der er brug for at stoppe op og spørge: Gør vi tingene på den bedst mulige måde? Er vi åbne over for nye idéer? Og føler alle sig trygge ved at sige deres mening?

Når du som bestyrelsesformand har ansvaret for afdelingen, bør du spørge dig selv, hvordan det kommende år skal forløbe. Vi kender alle '90-års fødselsdag' og den faldgrube, man nemt kan havne i. Miss Sophie siger: “Same procedure as last year…”, og James svarer: “Same procedure as every year, Miss Sophie.”

Men når vi ser, at verden ændrer sig med hastige skridt, er vi nødt til at tage ansvaret på vores skuldre og sikre os, at vi ikke bare gentager os selv år efter år. Vi skal stoppe op og stille os selv og bestyrelsesmedlemmerne spørgsmålet, hvorfor det er vigtigt for den enkelte at sidde i en LOF-bestyrelse – og om det harmonerer med ønsket om udvikling, vækst og innovation.

For selvom Brødrene Olsen sang “smukkere ser hun ud, år efter år…”, så var det netop forelskelsen, der brusede ind over ham, og kærligheden udviklede sig år efter år. Hverken kærlighed eller bestyrelsesarbejde er statisk eller lineært. Det udvikles gennem interaktionen mellem mennesker. Bestyrelsesmedlemmerne skal engageres, involveres og accepteres for at kunne udvikles over tid – og dermed give mening for den enkelte.

I denne artikel fokuserer vi på psykologisk tryghed – og hvordan du som formand kan skabe bedre møder og stærkere samarbejde i bestyrelsen.

Hvad er psykologisk tryghed?
Psykologisk tryghed handler om, at man i et fællesskab – som et bestyrelsesmøde er – tør dele idéer, stille spørgsmål og indrømme fejl uden frygt for at blive gjort til grin, ignoreret eller afvist. Det lyder måske som en selvfølge, men vi hører formænd og skoleledere fortælle, at der faktisk er emner, man undgår eller pakker ind – særligt hvis der er potentiale for uenighed eller konflikt.

Når der findes psykologisk tryghed, betyder det, at der gives plads til ærlig dialog og konstruktiv kritik. Det er nødvendigt for at tage det ansvar, som bestyrelsen har – både personaleansvar over for skolelederen, økonomistyring og udviklingstiltag.

Udvikling i frivillige bestyrelser
Psykologisk tryghed opstår ikke af sig selv – det udvikles over tid. Den amerikanske forsker Bruce Tuckman beskriver fem faser i samarbejdsrelationer:

1. Forming – Vi lærer hinanden at kende, alt virker positivt.
2. Storming – Uenigheder og uklarheder viser sig.
3. Norming – Vi finder fælles spilleregler og roller.
4. Performing – Samarbejdet fungerer, og vi løfter i flok.
5. Adjourning – Afslutning, udskiftning eller nye medlemmer.

Som formand er det vigtigt at vide, at ikke alle i bestyrelsen er i samme fase samtidig. Nogle er nye og afsøgende, andre er rutinerede og klar til handling. Hvis vi handler, som om alle er “på samme side”, risikerer vi misforståelser eller passivitet.

Du har autoritet qua rollen som bestyrelsesformand. Det er en rolle, du er valgt til af afdelingens øverste myndighed – årsmødet. Er du nyvalgt, eller er der kommet nye medlemmer til, skal din autoritet modnes over tid.

Netop forståelsen for, at bestyrelsesmedlemmer kan være i forskellige faser, gør, at du skal tilpasse din kommunikation og være støttende, for at finde fælles fodslag og gøre bestyrelsen til ét team.

Klare roller og forventninger
I en frivillig bestyrelse kan opgaver og ansvar let flyde ud. Derfor bør man tidligt i bestyrelsesåret få afklaret:

• Hvem gør hvad?
• Hvornår og hvordan kommunikerer vi med hinanden?
• Hvad er bestyrelsens rolle – og hvad er skolelederens?
• Hvordan ønsker vi, at dagsordener og referater udformes og sendes ud?
• Hvem kan udtale sig til pressen eller håndtere en personalesag?

Til dette formål kan det være en idé at udforme en forretningsorden som et styringsværktøj – det er en fælles aftale, som alle underskriver. Det skaber klarhed og forebygger konflikter.

5 greb til at skabe psykologisk tryghed til bestyrelsesmødet
Her er fem enkle og konkrete råd, du som formand kan afprøve allerede til næste bestyrelsesmøde. Ved at bruge dem, sikrer du dig, at bestyrelsesmødet bliver et rum, hvor ærlighed findes, og hvor man gensidigt forstår hinanden:

1. Start med en runde – “Hvad fylder hos jer lige nu?” Giver alle en stemme.
2. Spørg først, tal sidst – Formanden spørger og lytter, før du konkluderer.
3. Undgå “det har vi prøvet før” – Vær åben for nye forslag og perspektiver.
4. Tag snakken før mødet – Har du spørgsmål til et emne, så ring sammen inden.
5. Evaluer kort – Afslut mødet med spørgsmålet: “Hvad fungerede godt, og hvad kan vi gøre bedre næste gang?”

Et rum med plads til uenighed
Psykologisk tryghed handler ikke om, at vi skal være enige – men om at vi tør være uenige. Når der er plads til at stille kritiske spørgsmål eller foreslå noget nyt, uden at blive mødt med øjenrul eller tavshed, er det lettere at finde de gode løsninger sammen.

Formandens rolle er afgørende: Du er valgt til at lede møderne og sætte tonen. Det kræver, at du både har mod og overblik – og at du ser på din bestyrelse med åbne øjne. Hvis én bliver afbrudt konstant, eller idéer dør, før de bliver udfoldet, er det et tegn på, at noget skal justeres.

Og vi kan kun justere på noget, hvis vi er klar over, at der er noget, der skal justeres. Ellers fastholdes vi i samme trædemølle.

Konklusionen er, at hvis du reflekterer over din egen ledelsespraksis – hvordan du gerne vil have, at dynamikken skal være i bestyrelsen – så kan du med få og hjælpsomme værktøjer understøtte forståelsen af bestyrelsen som et team. Dermed får du klarlagt, hvem der gør hvad, og hvordan dialogen kan blive åben og tryg.

Få besøg
Er din bestyrelse eller dit afdelingsfællesskab interesseret i at sætte fokus på det gode bestyrelsesmøde, psykologisk tryghed eller samarbejde, så tag endelig fat i mig på cf@lof.dk – så kommer jeg gerne forbi til et møde.