Servicetjek af designmanualen

Servicetjek af designmanualen

4. marts 2025

LOF’s visuelle identitet er blevet kigget efter i sømmene for at sikre, at alt er friskt og sprødt. 

"Selvom det jo kun er to år siden, at den visuelle identitet fik den helt store tur, så gav det mening med et servicetjek", siger Louise Wiederquist, der er kommunikationskonsulent. 

Tobias Frost, der er grafiker og manden bag den seneste opdatering af vores visuelle identitet, har med afsæt i både erfaringer fra os i LOF og den generelle udvikling på området udført servicetjekket.

Det har ført til tre justeringer. 

1. Ekstra grafisk element

Bølgen eller fuglen - kært barn har mange navne. Det grafiske element i LOF er med til at gøre vores visuelle identitet unik. De er lavet med udgangspunkt i fuglene i vores logo, der flyver ud af visdommens træ. Nu har de fået følgeskab af en ekstra variant, der er lavet med udgangspunkt i O'et i vores logo. Du kan bruge dem i Canva eller sende dem til eksterne samarbejdspartnere. 

2. Nye afdelingslogoer

Afdelingsnavnene er nu større, så det bliver nemmere at få et lokal aftryk på forskellige materialer. Man kan selv lave afdelingslogoerne via skabelonen i Canva, men de ligger også i fællesmappen i Umbraco under "logoer".

3. Opdatering af alle skabeloner i Canva

Alle skabeloner i Canva indeholder nu også den nye variant af det ekstra element. Skabelonen til sociale medier er lavet om, så den nu passer til det såkaldte 4:5-format, som er det mest brugte på Instagram og Facebook. Desuden er der tilføjet nye skabeloner til reels og stories på sociale medier. 

Du finder det hele på lofnet.dk/markedsforing

Årsmøde 2025: Det, der er vigtigt for samfundet, er vigtigt for os

  • 27. maj 2025 - Engagerede LOF’ere fra hele landet var med, da der var årsmøde i LOF’s landsorganisation 24. maj 2025.

Kommunalvalgkampen er skudt i gang

  • 13. maj 2025 - Det er vist ikke gået nogen LOF-næse forbi, at der til november er kommunalvalg. I LOF har vi på flere niveauer arbejdet med lokal interesse...

LOF lancerer podcast om EU

  • 9. maj 2025 - Forsvar, biodiversitet, turisme og beredskab. Du tænker måske ikke over det i hverdagen, men EU har stor indflydelse på din hverdag og på de...