2. LOF skal være attraktiv både for den enkelte deltager og for samarbejdspartnere

Strategi 2. LOF skal være attraktiv både for den enkelte deltager og for samarbejdspartnere

LOF vil være kendt som en seriøs organisation, hvor deltagere og partnere oplever høj kvalitet og kompetente tilbud.

Strategiske mål

  • LOF skal til stadighed have relevante tilbud og derfor skal udvikling og fornyelse af aftenskolens tilbud være i fokus. Landsorganisationen skal i samarbejde med afdelingerne udvikle og afprøve koncepter (først og fremmest koncepterne Seniorstærk og hjerneaktiviteter) og sikre en stadig vidensdeling.

  • LOF’s udviklingsarbejde skal bygges på de data, vi har om aktiviteten, så det bliver nemmere for afdelinger at indarbejde andre afdelingers succeser.

  • LOF orienterer sig mod omverdenen, og vi søger samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere, hvor det giver mening og skaber udvikling.

  1. Vi skal samarbejde, når det skaber stabilitet og levedygtighed for vores indsats

  2. Vi skal samarbejde, når det er den bedste måde at nå ud til målgruppen

  3. Vi skal samarbejde, når det styrker kvaliteten af vores indsats

  4. Vi søger stabile og stærke samarbejder

  • I 2026 laver vi en indsats for at samle eksempler på samarbejder mellem LOF og civilsamfundet, der skal inspirere til flere samarbejder. Eksemplerne udvælges med afsæt i vores strategi.

  • LOF vil fastholde det gode samarbejde med Venstre og Venstres Ungdom. Blandt andet gennem fælles arbejde med organisationsudvikling og samarbejde om DLDP, der har til huse hos LOF.

  • LOF vil styrke sit samarbejde med oplysningsforbundet Fora med henblik på at optimere de to forbunds virke.

  • LOF overtager formandskabet for Forbundet Nordisk Vuxenupplysning (FNV) i 2026. Nordisk samarbejde er nødvendigt blandt andet om beredskabsindsatser. LOF vil benytte formandskabet til at opnå dette.

For at nå de strategiske mål er der defineret en række aktiviteter, der skal løses af sekretariatet i 2026

  • LOF’s samarbejds- og partnerskabs aktiviteter katalogiseres. Indsats i april.

  • Der udarbejdes et statusnotat over LOF’s nuværende koncepter med konkrete forslag til næste handlingsskridt. Indsats i april og maj.

  • Vi skal udvikle en model for et mere datadrevet udviklingsarbejde mellem afdelinger. Indsats i 2026.

  • Der etableres en oversigt over samarbejde mellem LOF og civilsamfundet. Indsats i 2026.

  • Samarbejdet med Venstre og VU etableres med afsæt i de tre organisationers styrkepositioner. Indsats i 2026.

  • Samarbejdet med Fora udbygges. Indsats i 2026.

  • LOF’s nordiske samarbejde styrkes med afsæt i erfaringsudveksling. Indsats i efteråret.

Billede (2).png

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk