LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookFolkeoplysningsloven stiller ingen formelle krav til lederens pædagogiske og administrative kvalifikationer, men lederen skal kunne koordinere, planlægge og tilrettelægge skolens samlede virksomhed efter de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen afstikker. Herudover skal lederen kunne samarbejde med lærerne, myndighederne og de øvrige oplysningsforbund i kommunen, samt deltage i møder med andre samarbejdspartnere, ligesom der vil være møder med kommunale repræsentanter med videre.
Lederens rolle som samlende og inspirerende figur over for underviserne er vigtig, da undervisningen ofte er geografisk meget spredt, og der derfor ikke af sig selv opstår et egentligt pædagogisk miljø.
Det er vigtigt, at lederen har kendskab til lokalmiljøet i det område, hvor aftenskolen virker. Det giver skolelederen bedre muligheder for at vurdere hvilke behov og nicher, der er lokalt.