LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookEt budget er udtryk for forventninger og mål for det kommende års aktivitet omsat til tal.
Et budget er en liste over forventede indtægter og udgifter, altså et opstilling af forventede driftsudgifter og indtægter. Budgettet kan efter årets afslutning sammenlignes med regnskabet for at se hvordan og i hvilken grad, man har levet op til forventningerne.
Resultatet heraf kan bruges til at gøre budgetter bedre og mere præcise fremover. Budgetter bør tage højde for såvel forudsete prisudviklinger, som for eksempel lønstigninger og også for ikke forudsete udgifter i et vist omfang. Det sidste kan ske ved at oprette en diverse post i budgettet.
Det er nødvendigt at udarbejde et budget for at styre økonomien i et løbende regnskabsår. Uden budget ingen styring af økonomien, hvilket kan blive skæbnesvangert for en virksomhed.
Budgetstyring/budgetopfølgning indebærer at budgettet justeres så snart, der er ændringer i forudsætningerne. Det vil typisk ske på bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen som økonomisk ansvarlig, gennemgår budgettet og justerer om nødvendigt. Det bør ske på alle bestyrelsesmøder for at have styr på økonomien.