4.1 Debatskabende aktiviteter/10 pct. - puljen

Hvad er debatskabende aktiviteter

Der er stor frihed for foreningen til at planlægge både form og indhold for de debatskabende aktiviteter. Afgørende er det, at deltagerne inddrages aktivt og har mulighed for at deltage i en debat om emner. Hensigten er, at en debat er mere end det almindelig foredrags mulighed for at stille et par spørgsmål.

Emnerne skal have interesse for fællesskabet og sættes ind i en samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme. Det kan de fleste emner faktisk leve op til med mindre det er meget snævert fagstof. Ligesom ved al anden aktivitet under folkeoplysningsloven må  aktiviteten ikke indeholde agitation, behandling, underholdning, valgkampagner, forkyndelse eller udbredelse af overtro. Det er ok for eksempel at invitere nogle politikere til at debattere et bestemt emne, men det må ikke være et vælgermøde.

Aktiviteterne skal være åbne for alle, og de skal annonceres offentligt.

Der er ingen grund til stå alene med arbejdet omkring et 10 %-arrangement. Aktiviteterne må gerne laves i samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner osv. Hvis man samarbejder med et andet oplysningsforbund, kan man for eksempel slå pengene sammen og dermed få mulighed for at lave et større arrangement. Andre typer organisationer kan bidrage med økonomi, oplægsholdere, deltagere, annoncering eller noget helt andet. 

Administration og afregning

10 % midlerne kan afregnes på andre udgifter end lærer- og lederløn. Man kan altså bruge hele beløbet på annoncer i lokalavisen eller til leje af lokale, hvis resten er på plads, må man også gerne aflønne oplægsholderen med tilskuddet.

Der er dog grænser for, hvad I må bruge penge til. 10 %-puljen må ikke anvendes til befordring af deltagere, forplejning og overnatning, materiel af blivende karakter, handicapbetingede udgifter og entréudgifter.

Der skal aflægges et særskilt regnskab for arrangementerne. Hvis I har samarbejdspartnere, skal det af regnskabet tydeligt fremgå, hvor stor en andel (ressourcemæssig, økonomisk o. lign.) hver partner har i arrangementet.

Inspiration

En debat behøver ikke at bestå af oplæg fra én eller flere personer med efterfølgende spørgsmål fra deltagerne. Der er mange muligheder for at lave anderledes debatter. Her er et lille udvalg af forskellige former for debat.

Cafédebatten er en debatform, som giver mulighed for at splitte en stor gruppe deltagere op i mindre grupper, som diskuterer et fælles tema eller forskellige delaspekter af temaet.

Gadeløb/skattejagt/natløb med en konkurrence indlagt kan sætte et emne i historisk, litterært, politisk, miljømæssigt eller kulturelt perspektiv.

Bytinget eller rollespil- man vælger nogle personer ud til at være henholdsvis fortalere, opposition, borgmester, "byrødder", teknisk forvaltning, virksomhed, en relevant organisation/græsrødder der er for eller imod en problemstilling, der skal træffes beslutning om.

 "Horisont i virkeligheden"- der gås i dybden med og skabes debat om et aktuelt baggrundstema fra nyheder, tv, eller radio, som medierne som oftest kun bruger få minutter på.

Koncert og debat- musikken kan lægge op til debat, hvor der f.eks. tages udgangspunkt i Folkehøjskolernes Sangbog med spørgsmålet: "Hvad kan vi bruge Grundtvig til i dag?".

Teater- en teaterforestilling kan laves som debatteater, hvor emnet er en aktuel problematik, f.eks. integration. Skuespillerne kan være både danskere og indvandrere, så de to fronter synliggøres, kommer til udtryk og begge bliver hørt.

Mobilt debatcentrum på en båd, i en bus, pølse- eller togvogn - det mobile kan udnyttes til at tale om noget mobilt eller noget, der bevæger sig som trafik, bymiljø, byplanlægning og arkitektur, vand og havneområder m.v.

Fyraftensmøder- hvis folk ikke kommer til debatten, må debatten komme ud til folk, f.eks. ud på arbejdspladserne.