4.2 Fleksible tilrettelæggelsesformer

4.2 Fleksible tilrettelæggelsesformer

Alle foreninger har mulighed for at lave anderledes aktiviteter end almindelig undervisning og/eller foredrag for en del af tilskuddet. Hensigten med de fleksible tilrettelæggelsesformer er, at give foreningerne mulighed for at eksperimentere med tilrettelæggelsen og finde nye og spændende måder at tilbyde læringsaktiviteter på. Der er mange muligheder, for eksempel:

  • Studiecirkler
  • Studieværksteder
  • Spørg eksperten
  • Fjernundervisning - e-læring
  • Workshops
  • Kombinerede forløb og fag, fx med undervisere der kan dække flere fag i forskellige workshops
  • Ung-ældre undervisning

Man må maksimum bruge 36 % af det samlede tilskud på fleksible tilrettelæggelsesformer. Det svarer til 40 % af tilskuddet, når man har fratrukket 10 % til debatskabende aktiviteter. Når man bruger tilskud på fleksible tilrettelæggelsesformer, må man bruge tilskuddet til andre udgiftstyper end lærer/lederløn, og når I aflønner, skal I ikke følge lønbekendtgørelsen.

Betingelserne for fleksible tilrettelæggelsesformer er:

  • Det skal adskille sig fra almindelig aftenskoleundervisning.
  • Deltagerne skal være tilknyttet et hold.
  • Der skal være deltagerbetaling.
  • Ved fjernundervisning skal mindst 30 % af timerne gennemføres i fællesskab
  • Lederhonorar må højst udgøre 20 % af det samlede tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer.
  • Lønbekendtgørelsen  gælder ikke.
  • Kommunen kan yde supplerende tilskud til handicappede, til undervisnings der forudsætter små hold og til særlige grupper - ligesom ved almindelig undervisning. 

Administration og afregning

Tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer må bruges på:

  • Løn til underviser, leder, instruktør, kursusvært eller anden form for ledelse af aktivitet
  • Udgifter til etablering af internetadgang for undervisere på fjernundervisningshold
  • Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi
  • Annoncering
  • Lokaleudgifter

Alle andre udgiftstyper skal dækkes af aftenskolen. I praksis vil det sige, at
alle andre udgiftstyper dækkes via deltagerbetalingen. Aftenskolen bestemmer selv udgifterne pr. hold ogpr. deltager. Lov og bekendtgørelse indeholder ikke loft over, hvor store beløb inden for det kommunale tilskud, som aftenskolen kan anvende pr. time, men kommunen kan i sin tilskudsmodel fastlægge regler herom. Overordnet gælder, at det samlede tilskud ikke må overstige 1/3 af aftenskolens samlede udgifter nævnt ovenfor.

I forhold til afregning af de fleksible tilrettelæggelsesformer, samt hvordan de indgår i efterfølgende års tilskud skal fremgå af kommunens tilskudsmodel. Kommunernes landsforening (KL) har sammen med Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) udarbejdet en række anbefalinger til kommunerne om afregning af de fleksible tilrettelæggelsesformer: 

  • Opgørelse af timetallet sker som ved almindelig undervisning -
    lektioner á 45 min.
  • Ved fjernundervisning beregnes det antal lektioner, der tilbydes
    deltagerne i undervisningen
  • De tilskudsberettigede udgifter afregnes i forhold til kommunens
    tilskudsbrøker
  • De tilskudsberettigede udgifter er de faktisk afholdte udgifter -
    dog højst antal lektioner x et beløb, der beregnes pga. taksten til lærer/lederløn
    ved almindelig undervisning.
  • Taksten beregnes på grundlag af satsen til lærer- og lederløn ved
    almindelig undervisning.
  • Taksten beregnes én gang årligt på baggrund af den forventede
    lønudvikling og udmeldes af KL.