Nyt tillæg til fastansatte medarbejdere

Nyt tillæg til fastansatte medarbejdere

Afskaffelsen af Store Bededag betyder nyt tillæg til fastansatte medarbejdere.

4. januar 2024

I forbindelse med afskaffelsen af Store Bededag er fastansatte medarbejderes arbejdstid forøget. Det gælder både deltids- og fuldtidsansatte medarbejdere, der har løn under ferie. Derfor skal medarbejdere med betalt ferie kompenseres for den ekstra arbejdsdag. 

Bededagstillægget svarer til en almindelig arbejdsdag og er fastlagt til 0,45% af medarbejderes årsløn. 

Man ’optjener’ bededagstillægget pr. måned. Hvis man benytter lønsystemet Intect, vil bededagstillægget været synligt nederst på lønsedlen. 

Bededagstillægget kan udbetales på to forskellige måder: 

  • Enten to gange om året sammen med lønnen for maj og august måned  
  • Løbende hver måned 

Hvis man benytter Intect, er tillægget automatisk sat op til, at beløbet bliver udbetalt to gange om året. 

Grundlaget, der udregnes tillæg for, er den fastberegnelige løn (ligesom i ferieloven). Det vil sige, at der er den løn, som en medarbejder opretholder under sin betalte ferie.  

Det er ikke et krav, at bededagstillægget fremgår af lønsedlen, men medarbejdere har krav på at vide, hvordan og hvornår de udbetales. 

Timelønnede medarbejdere er ikke omfattet af ovenstående. Ligesom der ikke skal betales helligdagstillæg til medarbejdere, der er på arbejde på "den gamle" Store Bededag. Ændringen er ikke at betragte som væsentlig, og derfor skal der ikke udarbejdes nye kontrakter til medarbejderne. Dog er det altid en god idé at se på, om kontrakterne er up-to-date, og eventuelt få det skrevet ind i fremtidige kontrakter. 

Hvis en fastansat medarbejder opsiger deres stilling, vil tillægget skulle betales forholdsmæssigt. 

Du kan læse mere om bededagstillægget her: Bededagstillæg – Intect Danmark 

Servicetjek af designmanualen

  • 4. marts 2025 - LOF’s visuelle identitet er blevet kigget efter i sømmene for at sikre, at alt er friskt og sprødt.  "Selvom det jo kun er to år siden, at...

Kronik: Vi har brug for et folkeligt beredskab

  • 4. marts 2025 - Kan folkeoplysningen styrke vores demokratiske modstandskraft? Få svaret i en kronik i Avisen Danmark af Per Paludan Hansen.

Ro, renlighed og regelmæssighed virker også på nyhedsbreve

  • 25. februar 2025 - Småbørn trives med ro, renlighed og regelmæssighed - og det gør dine nyhedsbreve også. Ved at bruge de tre R'er skaber du et professionelt o...