LOFnet
Vesterbrogade 35, 2. tv
LOF på FacebookBestyrelserne i LOF's lokale afdelinger er aftenskolens krumtap. Det kræver både personlige og faglige kompetencer at sidde i én af LOF's bestyrelser. Derfor har vi udviklet en række tiltag, der skal styrker bestyrelserne i arbejdet med at udvikle afdelingen. "Sammen ind i fremtiden" er overskriften på det arbejde, LOF's dygtige bestyrelser og landsorganisationen sammen gør for at sikre, at LOF bliver ved med at være i fremdrift.
Tiltagene skal både ruste det enkelte bestyrelsesmedlem til at løfte sit ansvar og styrke organisationen i hele afdelingen. Derudover kan tiltagene bruges til at tiltrække nye frivillige til bestyrelsesposter og til andre opgaver.
Vi har udviklet 10 værktøjer, som I kan bruge til at tiltrække flere frivillige til både bestyrelsesarbejdet og til andre opgaver. Værktøjerne hjælper jer med at sætte ord på jeres værdier og kernefortælling. I kan også bruge værktøjerne til at strukturere og organisere jeres arbejdsprocesser, så alle har overblik over, hvilke mål I vil nå, og hvordan I når derhen. I kan arbejde med værktøjerne selv, eller I kan aftale, at en af LOF's konsulenter kommer ud og hjælper jer i gang.
De 10 værktøjer er inddelt i tre hovedområder:
Se videoen, der giver en introduktion til, hvad I kan bruge værktøjerne til.
I 2014 undersøgte LOF og Fora, hvordan aftenskolerne kan udvikle sig og blive bedre til at rekruttere nye medlemmer. Undersøgelsens konklusioner og anbefalinger er beskrevet i rapporten "udfordringer omkring frivillige i aftenskolen"