1.7 Ansøgning og afregning

1.7 Ansøgning og afregning

Kommunalbestyrelsen fastsætter i den kommunale tilskudsmodel en eller flere årlige ansøgningsfrister om tilskud efter folkeoplysningsloven. I praksis har de fleste kommuner ansøgningsfrist én gang årligt, ofte omkring oktober måned. Det er dog vigtigt altid at tjekke med sin kommune, hvornår fristen ligger og hvilke regler der er gældende.  Sædvanligvis fordeles det kommunale tilskud efter den faktiske aktivitet i foreningen 2 år tidligere. I nogle kommuner forholder det sig dog anderledes. Tjek derfor den kommunale tilskudsmodel.

Foreningen skal aflægge regnskab for tilskuddet efter folkeoplysningsloven, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling. Regnskabet skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Kommunalbestyrelsen fastlægger periode, frist for regnskabsaflæggelse samt eventuelle formkrav og revision.

Grundregel: Det kommunale tilskud kan udgøre op til 1/3 udgifterne til lærer- og lederløn, men de 1/3 må kun bruges, hvis deltagerne har lagt mindst 2/3 af udgifterne som deltagerbetaling.

Beløb der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven skal tilbagebetales eller modregnes i næste års tilskud