1.9 Kommunens folkeoplysningspolitik

Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen, som skal beskrive følgende forhold:
Målsætning for borgernes deltagelse i folkeoplysningen.

  • Rammerne for virksomhed under folkeoplysningsloven, herunder de fysiske rammer.
  • Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter.
  • Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder mulighed for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.
  • Afgrænsning af aktiviteter inden for folkeoplysningsloven i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.
  • Omfanget og karakteren af brugerinddragelse.